Det er fedt at være rigtig god til noget

15-årige Astrid Lund Frydensberg Hansen har en travl start på ugen. Efter at have været i skole om mandagen spiller hun i strygerorkester og senere i Venus, som står for Vejle Nye Ungdomssymfoniorkester.
Tirsdag efter skole går Astrid til klaverundervisning i Vejle Musikskole, og om aftenen er der den ugentlige øveaften i Vejle Symfoniorkester.
Onsdag er ikke meget “bedre,” om man vil. Her får Astrid 50 minutters soloundervisning på musikskolen efterfulgt af talentsammenspil i tre kvarter og yderligere tre kvarter med cellosammenspil, inden hun kan begive sig hjem til sine forældre i Grejs.
“Det giver meget at være med i en gruppe eller orkester og spille sammen med andre. Du lærer for eksempel at spille svagt, når du skal det, og kraftigt når du skal det. Og du lærer ikke at være bange for at spille for andre,” forklarer Astrid.

Nervøsiteten forsvandt

Hun plejer at være lidt nervøs før koncerter, men ikke mere nervøs end det er godt at være, mener Astrid.
Før Musikskolens Festkoncert i foråret var hun dog mere end almindeligt nervøs, før hun skulle på scenen og spille solo foran et stort publikum i den store sal på Vejle Musikteater.
“Jeg var super super nervøs, selvom jeg havde spillet stykket mange gange før. Måske fordi man står omme bagved scenen og kigger ud på alle de mennesker, der klapper af de andre, der spiller,” fortæller Astrid.
“Da jeg var færdig, havde jeg lyst at gå derind igen og spille. Det er typisk, at nervøsiteten forsvinder, når jeg er i gang og begynder at tænke på musikken. Jeg tror, det er fordi, det er fedt at sidde og spille på en scene og lave noget, man kan lide og er god til.”

Noget at være god til

“Jeg synes, cello er et vildt flot instrument, og det er fedt at have noget at være god til. Det er ikke sådan, at jeg praler af at være god til at spille cello, men det er fedt at have gået til noget i lang tid være nået så langt.”
Jeg kan godt lide at blive bedre, og det er inspirerende at vide, hvor godt det kan lyde, når de bedste spiller. Jeg lytter meget til de stykker, jeg selv spiller, som jeg finder på Youtube med forskellige cellister. Det giver en fornemmelse af, hvordan det kan lyde, og måske er der noget, man selv kan bruge.
Det er fantastisk at lære et helt nyt stykke og spille det foran et publikum, der synes, det lyder godt, forhåbentlig.
De fleste synes, det er sejt, jeg spiller så meget, og mange spørger, om det ikke er et svært instrument. Jeg tror, folk har respekt for, at man går meget op i noget og bruger meget tid på det. Det har jeg selv for dem, der for eksempel er god til gymnastik eller fodbold,” fortæller Astrid Lund Frydensberg Hansen.

En fremtid med musik

Astrid bestod som 12-årig optagelsesprøven til Vejle Musikskoles talentlinje, som varer tre år, og som hun nu er færdig med. Hun går i 9. klasse og skal efter sommerferien i gymnasiet på enten Rosborg eller Rødkilde. Begge hendes storesøstre har gået på Rødkilde og læser nu begge på universitetet i Aarhus. Emma på 20 år har sunget meget, og Katrine på 25 år spiller tværfløjte og er ligesom Astrid med i Vejle Symfoniorkester.
“Jeg vil 100 procent sikkert blive ved med at spille musik, men jeg ved ikke, om det skal være som professionel eller på amatørbasis i symfoniorkester og lignende,” siger Astrid.
Foreløbigt drømmer hun om at få råd til at købe sin egen cello. Hun spiller på en af musikskolens celloer, der ikke længere yder hende fuld retfærdighed.
“Den lever slet ikke op til Astrids meget høje niveau. Hun har virkelig brug for en ny cello,” siger hendes underviser på musikskolen, Julie Munkholm Bruun, der har indstillet Astrid Lund Frydensberg Hansen til Lokalavisens Kulturpris 2013 på 25.000 kroner.