Fortsæt til indhold

Undervandsjægere og sportsfiskere i samarbejde

Foreningssamarbejde om bedre vandmiljø på Djursland

Samfund
Anette Bonde

Gydegrus er godt for fiskene i vandløb, og det ilter vandet. Det er udgangspunktet for et samarbejde mellem Undervandsjagtklubben Nemo og Sportsfiskerforeningen for Grenå og omegn. De to foreninger er enige om løse vandløbsrestaurering i fællesskab.
Lørdag 12. oktober mødtes de to foreninger ved Nymølle bæk og udlagde fem kubikmeter gydegrus i den nedre del, blandt andet langs Møllerup Gods.
På denne strækning er der over en meter fald på vandløbet, og krat og skov langs vandløbet gjorde også kørsel med trillebøre vanskelig.
"Men vi bemærkede, at 10 meter bræmmerne langs de dyrkede marker var velegnede til færdsel ved eventuel kommende grusudlægning i Nymølle bæk", fortæller Christian Svendsen fra Undervandsjagtklubben og Gerhard Brandt Jørgensen fra Sportsfiskerforeningen for Grenå og omegns vandplejeudvalg.
Undervandsjagtklubben havde i øvrigt selv betalt for både grus og levering.