Stormen kommer, stormen kommer

Når stormen er på vej, tænker vi vel alle på, hvordan vi er forberedt. Er trampolin og grillbord forsvarligt sikret? Er de sidste tomater plukket?
Anderledes må det se ud for dem, der passer de store skove.
Vi satte os derfor det mål at finde ud af, hvad skovfogeden på Frijsenborg for eksempel laver af forberedelser, og hvordan han tænker om situationen.
Allerhelst vil jeg have, at det viser sig, at den taber pusten ude ved Vesterhavedet, og at vi bare får en almindelig regulær efterårsstorm,” lyder det fra skovfoged Asger Reunert, der passer på skovene ved Frijsenborg.

Først infrastrukturen

Hvad med forberedelserne?
“Vi kan reelt ikke gøre så meget. Vi kan jo ikke stå og holde om de enkelte træer. Vi forbereder os til det, der skal ske efter stormen. Vi gør forberedelser til, at både medarbejdere og maskiner er klar til at gå i gang, når stormen er overstået,” fortæller skovfogeden.
Det handler for skovfolkene om at få et overblik over de eventuelle skader, når stormen har passeret.
“Vi skal have overblik over, hvad vi skal rydde. Først og fremmest skal vi klare vores infrastruktur. Vi skal have vejene ryddet for træer,” siger Asger Reunert.
Senere kommer så vurderingen af, hvad der skal ske med de træer, der er væltet.

Nationalt stormfald

Hvis det bliver meget kraftigt som for eksempel i januar ,2005, kan der komme det, der hedder “Nationalt stormfald”. Det handler ikke kun om penge og tilskud, men om, hvordan man skovede bedre egnet mod storme. Hvilke arter er bedst egnet. Og hvordan skal man plante.
Er det din første storm på Frijsenborg?
“Ja, men jeg prøvede det på Sjælland, og da jeg kom til Frijsenborg for 7 år siden, var oprydningen stadig i gang,” fortæller Asger Reunert.
Skovfald

*Tilskud går til at lave robust skov
*Flere nåletræer giver flere skovfald
*I 2005 var hele landet med i stormfald