Fortsæt til indhold

Borgmester glæder sig over løfte om storcenter

Kirsten Jensen er glad for at Mikael Goldschmidt erklærer sig klar til at bygge

Samfund
Tim Panduro

Torvehaller eller ej - der kommer et Hillerød Storcenter på Møllebrogrunden ved Herredsvejen.

Sådan lyder udmeldingen fra Mikael Goldschmidt, der gennem sit firma Mikael Goldschmidt Holding udvikler det to milliarder dyre bolig-storcenter Hillerød Storcenter.

Udmeldingen glæder Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S).

"Det er rigtigt positivt at vi får et center på Møllebro," siger Kirsten Jensen, der endnu ikke kan sige, om torvehaller i centeret bliver en realitet.

"Vi er i gang med at få undersøgt hvilke konsekvenser torvehaller vil få for handlen i bymidten. Vi forventer en afklaring i december," siger borgmesteren, der undsterger at den seneste officielle henvendelse, der er kommet fra Mikael Goldschmidt Holding handler om tilladelse til opførelse af torvehaller.

Lokalplan venter
Om centeret kan stå færdigt til julehandlen i 2015 vil borgmesteren ikke give et bud på.

"Når vi bliver enige om indholdet i lokalplanen, vil vi naturligvis arbejde så hurtigt, som vi kan. Men inddragelse af borgere og høringer tager sin tid. Vi skal både holde lovens bogstav og dens intentioner", siger Kirsten Jensen.

tim@hip.dk