Fortsæt til indhold

DEBAT Brug nu din stemme

Samfund
Af Per Rasmussen, Høgevænget 17, Hadsten, kandidat for Venstre

Nu nærmer sig den 19/11, hvor kommunalvalget 2013 skal afgøre, hvem der repræsenterer det område, der er tæt på dig i hverdagen.
I 2009, hvor der sidst var kommunalvalg, endte det med den laveste valgdeltagelse nogensinde. Kun under halvdelen af de unge mellem 18 og 21 år stemte. Alarmerende lavt synes jeg.
Jeg synes, det er vigtigt at få stemt. Det er også muligt at brevstemme, hvis en travl hverdag gør, at man ikke får stemt. Jeg synes, det er en dårlig undskyldning ikke at få det gjort. Det er jo svært efterfølgende at være utilfreds med det arbejde der udføres i næste valgperiode, såfremt man ikke en gang har givet sin mening til kende. I skal alle forstå, at det nytter at bruge sin stemme. Det nytter i forhold til alle de vigtige lokale beslutninger, der skal tages f.eks. forbedrede forhold for breddeidrætten, kvaliteten af fodboldbaner, antallet af kunststofbaner, sikre optimale rammer for de ældre, gode vilkår for erhvervslivet, samt hvordan får vi Favrskov på landkortet igen.
Det nytter noget at bruge sin stemme – så husk det nu. Lad os nu vise, at vi i Favrskov bakker op omkring det kommunale arbejde og det lokale demokrati.