Håndboldspillere vandt over kræften

Hallen i Ølstykke har gennem tiden lagt gulv til mange store sejre for den lokale håndboldklub HØJ.
Men i kulisserne og langt væk fra harpiks og tordnende langskud, har to af klubbens unge spillere hentet en langt vigtigere sejr - en sejr for livet.
27-årige Casper Kristiansen og 26-årige Peter Gammelgaard har været ramt af henholdsvis lymfekræft og testikelkræft. To ondartede sygdomme med to vidt forskellige forløb.
"For halvandet år siden fik jeg ondt i ryggen i forbindelse med en 1. divisionskamp. En refleks i den ene side virkede ikke, så jeg gik til lægen, som kunne berette om et alt for højt infektionstal i mit blod. Efter nogle undersøgelser blev jeg sendt til Herlev Hospital, hvor jeg fik konstateret lymfekræft," siger Casper Kristiansen.
Peter Gammelgaards møde med kræften ligger blot to en halv måned tilbage.

Noget var galt

"Jeg fik pludselig ondt i min ene testikel. Min læge kunne ikke mærke noget, men det blev hurtigt konstateret, at der var noget galt. Kort efter blev jeg undersøgt med ultralyd på Herlev, og fire uger senere blev jeg så opereret i lysken. Her fjernede de den ene testikel, hvor kræften havde sat sig," siger Peter Gammelgaard.
"Hvilke tanker gik der igennem jer, da I fik af vide, at det var kræft?"
Casper: Jeg forstod det ikke. Jeg blev lammet til at starte med. Først senere i forløbet gik det op for mig, hvor slemt det egentlig var."
Peter: I mit tilfælde gik alt så hurtigt, at jeg dårligt nok nåede at tænke. Efter operationen har jeg dog tænkt meget på det. Min mor kom først hjem et par dage efter operationen. Hun skulle have besked, så det afholdte mig fra at fortælle det til så mange. Kun min kæreste fik besked."

Kemo og strålebehandling

Mens Peter slap for et længerevarende behandlingsforløb og blev erklæret helbredt i sidste måned, så har Casper været igennem et halvt års kemo-behandling efterfulgt af daglig strålebehandling.
"Det har været et hårdt forløb. Både fysisk og psykisk. Heldigvis fik jeg en god genoptræning på Rigshospitalet. Den tid var med til at holde mig oppe, og så har jeg igennem Kræftens Bekæmpelse været en tur på Lanzarote. Jeg er også med i gruppen "Drivkraften", hvor jeg én gang om måned mødes med andre kræft-patienter," siger Casper Kristiansen, som erkender, at mødet med døden har gjort indtryk.
"Jeg blev helbredt i september sidste år. Følelsen af lettelse og glæde var naturligvis enorm, men bagefter har jeg været psykisk bange for at dø. Jeg har været bange for at kræften vendte tilbage. Sidste år kunne jeg heller ikke klare at se "Knæk Cancer-programmet". Det var for hårdt for mig på det tidspunkt," siger Casper, inden Peter tager ordet.
"Når jeg tænker tilbage på sidste uge med de mange rørende kræft-historier og den store indsamling, så bliver jeg pisseglad for mit liv. Jeg lever, og jeg har ikke skænket døden en tanke, men mit forløb er også anderledes end Caspers," siger han.
Sejren over kræften har også givet de to håndboldspillere et andet syn på tilværelsen.
"Jeg sætter mere pris på min familie, venner og livet generelt. Jeg tænker også mere over, hvad jeg spiser og hvordan jeg lever," siger Casper, som bliver bakket op af Peter.
"Jeg er helt sikkert blevet mere positiv. Jeg sætter mere pris på de små ting i hverdagen. Det behøver ikke være en rejse sydpå. For mig er det også en glæde at komme herud og kaste med en håndbold," siger han med et smil.

Klubben blev et fristed

Og netop mødet med holdkammeraterne i HØJ har gjort indtryk på de to.
"Under mit sygdomsforløb kom jeg stadig meget i klubben, og jeg kom også privat sammen med vores sportschef Søren Mogensen og hans kone Anita. Jeg kunne altid komme hjem til dem og snakke eller hygge. Det sætter jeg stor pris på i dag. I det hele taget blev dagene i HØJ et slags fristed, hvor jeg kunne tænke og snakke om andet end sygdom. Jeg kan huske, da jeg samlede herretruppen og fortalte at jeg havde fået kræft. Der blev stille, og nogle kneb en tåre, men alle i truppen har håndteret det rigtig flot. Det var knaldhårdt at sige, men jeg gjorde det for at undgå snak i krogene. Folk skulle kende sandheden," siger Casper.
"Jeg er helt enig. Mit forløb er gået så stærkt, men opbakningen fra holdkammeraterne og klubben har været fantastisk. Man lærer at sætte pris på sine omgivelser," siger Peter.

Tilbage på banen

I dag har de to HØJ-spillere igen en håndbold mellem hænderne, men vejen til fordums styrke har budt på udfordringer.
"Jeg gik fra 90 kilo til 78 kilo, så jeg havde noget at arbejde med, da jeg kom tilbage på banen. Jeg fik også en masse følgeskader. Blandt andet brækkede jeg en finger flere steder, men den slags er meget typisk efter et sygdomsforløb, hvor kroppen har været udsat for en masse belastning. I dag er jeg tilbage på 2. holdet og spiller kampe. Det er en kæmpe forløsning," siger Casper, og sidemanden Peter er helt på bølgelængde.
"Det er så fedt at være tilbage på banen og røre en håndbold igen. Jeg spillede min første kamp sidste lørdag, og det var bare skønt," siger han.
Peter og Casper smiler og kigger ned i hallen. De har besejret kræften og er tilbage på deres hjemmebane.


Fakta
Casper Kristiansen er 27 år og bor i Frederikssund.
Han er stregspiller hos HØJ Håndbold, hvor han er med i den store herretrup, der tæller første- og andetholdet.
Han har spillet fem år i klubben.
Til daglig er han VVS'er
Peter Gammelgaartd er 26 år og bor i Herlev.
Han er højre eller venstre back hos HØJ Håndbold og er med i klubbens herretrup.
Han har spillet i HØJ i 11 år.
Til daglig arbejder han med IT.