Hvorfor flinke-kampagne med engelsk bandeord?

Lad mig være ”Fucking Flink” – dette indlæg skal ikke opfattes som et surt opstød fra en lidt ældre medborger – tværtimod. Der skal kun lyde ros til de mange 10.-klasses elever, som gennemfører det meget positive indslag – at fremme andre elevers (og dermed også andre medborgeres) forståelse for at møde andre mennesker/elever med smil og venlighed.
For mange år siden kom der et skønt postkort i handelen, på engelsk. Jeg citerer lige starten: ” The Beauty of a smile”, A smile costs nothing but its value is priceless. Så igen: ros til 10A-klassen for initiativet til at gøre os alle mere flinke og imødekommende når vi kommer i kontakt til vore medmennesker.
Nu kommer så mit ”opstød”, det er ikke surt, det er ”Jeg-bliver-ked-af-det”. Det danske sprog er under konstant forandring. Sådan har det altid været, mange gange kan det vel kaldes en berigelsesændring. Andre gange kniber det med berigelsen. I hele verden er der minimum 1 milliard engelsktalende mennesker. De taler og forstår også betydningen af de fleste bandeord (og der er mange, også på dansk). Ordet ”fuck” er nok et af det mest negativt ladede ord, og kan være særdeles farligt at bruge i nogle sammenhænge, når man rejser i andre lande end lige Danmark.
En kammerat og jeg besøgte en beværtning i et lidt skummelt kvarter i Venezuela. Her oplevede vi en fulderik skælde en anden person ud, bl.a. ved brug af ordet ”fucking”. Selv i dette kvarter var vi alle i løbet af et sekund lige på grænsen af et enormt slagsmål med knive og skydevåben – blot på grund af dette bandeords betydning. En kvik, ledende persons verbale indgreb stoppede heldigvis balladen.
Morale: man skal vide hvad man siger, også når man søger at fremme ”flink-mod-andre”. Derfor bliver jeg lidt ked af at eleverne kalder deres kampagne for ”fucking-flink”.
Har dansk virkelig kun et meget negativt ladet, udenlandsk bandeord at bruge når man iværksætter et ellers godt initiativ? Det kan da kaldes ”fucking-ærgerligt”, ikke sandt?