Eventyret om de små klaverpiger Ina og Ema Rasmussen fra Kina til Stilling
Søstrene Ina og Emma Rasmussen på henholdsvis 18 og 17 år er to talentfulde musikere, og de kommer til Stilling Sognegård for at give koncert.
Ina og Emma har dansk far og taiwanesisk mor. De voksede op i Kina med klaver fra barnsben og har været igennem den benhårde kinesiske musikskoleverden, hvor der vanker 5-6 øvetimer pr. dag.
Men pigerne er også nået meget langt med deres talent og timevis af øvning på klaveret.
Søstrene bor nu i Danmark og har fornylig indspillet og udgivet en CD med den kendte, amerikanske komponist og musikpædagog Kahn.
I august gav de koncerter i bl.a. USA, og i oktober i Etiopien, og 12. november kl. 19.30 får man altså muligheden for at opleve de 2 virtuoser spille på Stilling sognegårds flygel og høre lidt om deres opvækst samt historien om deres møde med den gamle, amerikanske komponist Kahn.