Fortsæt til indhold

Ny købmand får 10.000 kroner til masseovn Lokalenergi belønner nytænkning i landsby med en ovn tilkøbmandsbutikken

Samfund
Arkiv

Landsbydød og afvikling er ord, der ofte kobles på små landsbyer i disse tider, men ikke i Alken. Her har borgerne netop åbnet landets første frivilligt drevne og digitale landhandel. Det er baggrunden for, at foreningen bag forretningen nu har vundet 10.000 kroner i et støtteprojekt, som Lokalenergi har kørt i en periode. Pengene er gået til en finsk masseovn, som varmer købmandsbutikken. Én optænding om dagen holder butikken lun, så ovnen er en bæredygtig løsning, og er med til at holde butikkens driftsomkostninger nede.
"Det er en fornøjelse at se projektet med masseovnen realiseret og overrække bidraget til et af de gode projekter, som de arbejder med i Alken, siger Hanne Skjoldborg fra Lokalenergi.
Butikkens primære formål er at kunderne handler lokalt i Alken, men købmanden har også et socialt mål. I et hjørne ved den rustikke masseovn er der derfor indrettet et lille café-område, hvor byens borgere kan få en kop kaffe og en god snak.
"Købmandsforretningen er ligeså meget et projekt, der handler om at bevare fællesskabet i landsbyen, som det handler om at have lokale indkøbsmuligheder, siger en af initiativtagerne til projektet, Jens Jacobsen.