Hestekastanjer ramt af sygdomme

Ivrige kastanjesamlere, der hen over efteråret har lavet kastaniedyr, har måske lagt mærke til, at kastanjerne ikke er store i år. Og det er ikke så mærkeligt.

Angreb af minermøl, tørkeskader og svampesygdomme har gjort, at hestekastanjen er blevet udsat for lidt af hvert i de senere år.
Og det er ingen undtagelse på Kastanjeallé i Skanderup ved Lunderskov, hvor en lang række kastanjetræer står side om side i vejkanten igennem byen.

Jørn Chemnitz er naturvejleder ved Kolding kommune og han holder øje med hestekastanjerne på grund af de forskellige angreb, som træet udsættes for.

“Minermøllet har angrebet det østlige Danmark og Lolland-Falster hårdt og der har vi været lidt bagud i Jylland. Men de er til stede her også. Det er først og fremmest et æstetisk problem, fordi minermøllet giver træerne brune blade om sommeren. Så det er ikke noget vi skal være voldsomt bekymrede for. Det er værre med den bakteriekræft, som rammer hestekastanjerne. Den kan dræbe træerne, så den holder vi øje med” fortæller Jørn Chemnitz.

Træerne i Skanderup er ikke ramt af bakteriekræften endnu, men har synlige tegn på minermøl.

Ikke en katastrofe

Naturvejlederen peger på, at det ikke ville være en katastrofe for den danske natur, hvis hestekastanjen skulle blive ramt af sygdom og uddø.

“Hestekastanjen er blevet importeret til Danmark og derfor er der meget få arter i Danmark, der er afhængige af træet. Hvis det eksempelvis havde været egen, der var syg, ville jeg være langt mere bekymret. For der er mellem 400-800 organismer så som fugle, larver og svampe der er afhængige af den. Sådan er det slet ikke med hestekastanjen”, fortæller Jørn Chemnitz.

Hestekastanjen kom først til Danmark i 1721 fra Sydeuropa.

Gør noget ved minermøllet

“Et godt råd er at samle bladene op, når de falder ned i efteråret. Her befinder sidste generation af møllet sig. Det kan man også samtidig gøre til en hyggelig efterårsbeskæftigelse” påpeger Jørn Chemnitz.