Venstre vil ikke spare mere på plejecentrene
I budget for ældreområdet er der indregnet indtægter for salg of plejehjemspladser til borgere fra andre kommuner. Vi kan ved budgetopfølgning i september 2013 konstatere, at færre pladser end beregnet betales af andre kommuner. Det har medført en manglende forventet indtægt på over 4 millioner kroner.
Er der tale om budgetoverskridelser, skal beløbet findes indenfor området. Venstre opfatter ikke denne mangel på indtægter som et merforbrug. Derfor bør ældreområdet tilføres de manglende penge, som en tillægsbevilling. Venstre vil ikke lægge stemmer til en yderligere reduktion af den pleje og omsorg, som tilbydes på plejecentrene. Besparelser kan kun tilvejebringes med bla. reduktion af personaletimer som medfører øget pres på personalet og mindre tid til den enkelte beboer på plejecentrene.
Venstre vil ikke støtte at beløbet dækkes ind af opsparede midler i plejedistrekterne, penge der er bevilget alene til pleje og omsorg. Status pt. er, at 30 pladser betales af andre kommuner, hvis tendensen fortsætter, vil der mangle 10 – 12 mil. yderligere på indtægtssiden. Venstre vil derfor til næste budget foreslå at eventuelle indtægter ikke indregnes i budget. Venstre lægger ikke stemmer til denne ”spareøvelse” på ældreplejen.