Korsholm kører klatten
Korsholm Skoles 0.-klasse har været dygtige og heldige. De har vundet årets skolestartskonkurrence i Favrskov. De har løst et opgavehæfte med sikker trafik, hvor der blandt de rigtige besvarelser er udtrukket en vinder. Præmien er udtrukket mellem alle Favrskovs 0.-klasser, som har deltaget i trafikkonkurrencen. Opgaverne er lavet i et samarbejde mellem kommunen, Rådet for Sikker Trafik og Trykfonden.
Clap your hands
Præmien, som var på 1000 kroner, blev overrakt af Thomas Sæder, medarbejder i Trafik og veje. i onsdags. Pengene går til klassekassen. Skolen fejrede 0.-klassen, der har 24 elever, ved en morgensamling i gymnastiksalen med musik og sang, hvor 0.-klassen optrådte med ”If You're Happy and You Know It”, hvor de andre klasser ivrigt klappede og sang med. Det gjorde de også på klassikeren ''Jeg er så glad for min cykel''.
Forældrene skal på banen
”Det er vigtigt, at børnene lærer, hvordan de skal opføre sig i trafikken. Derfor opfordres alle forældre til at komme ud i trafikken og træne med deres børn og tale om trafikken,” lyder det fra sikker trafik. Find gode råd omkring trafikken på www.sikkertrafik.dk/skolestart.