Fortsæt til indhold

Kommunens kølige telefonsvar er ikke god tone

Samfund
Af Karen Lindemannn (S), byrådsmedlem, Galten

Jeg stiller op igen for at være med til at sætte et fingeraftryk på den måde vi driver kommune på. Min Skanderborg kommune er en kommune, der er ordentlig. Et vigtig skridt i det er den måde man taler på. Alle skal tale ordentlig og respektfuldt til hinanden. Det er ligegyldigt, om det personale i børnehaverne, de kommunale sagsbehandlere, eller plejepersonalet på i ældreområdet. Det samme gælder de personer, der kommer i kontakt med kommunens ansatte.
Jeg ved som tidligere socialrådgiver i kommunen, at der kan være grund til at føle sig uretfærdig behandlet af de offentlige myndigheder. Det kan ikke hjælpe af gå efter budbringeren, hvis det er love regler eller andet der spænder ben for det man gerne vil have. Er det derimod beslutninger truffet i Skanderborg byråd, må man gå til politikerne, for at få en forklaring eller lavet de beslutninger om, som kan synes urimelige. Det kan være, at der faktisk er en fornuftig forklaring på en given beslutning.
Det kan godt være, at man ikke er enig i de beslutninger og bevillinger man får, man kan man komme dertil, at man forstår det bagved liggende begrundelser for hvorfor reglerne er som de er, kan det være lettere at acceptere.
Et skridt i den mere venlige kommune kunne være, at få kikket på den måde kommunes telefonsvarer lyder på: XX træffes ikke, farvel. Det kunne være dejligt med en henvisning til hvor man så kan få hjælp, i stedet for den golde afvisning.