DEBAT Lad os forære byggegrunde væk!
Måske lyder det ikke som god liberal politik, at forære noget væk, men det god liberal politik, at tænke alternative løsningsforslag ind i arbejdet med at få udviklet vores kommune.
Salget af erhvervsgrunde er gået i stå, specielt i Hammelområdet. Det er der faktisk en logisk forklaring på. Vi håber alle at statsapparatet snart vil sætte gang i motorvejsføringen syd om Hammel.
Dette vil ikke bare betyde meget for Hammel, men også for resten af kommunens vestlige del.
I kommunens plan for denne motorvejsføring, er der selvfølgelig planlagt et erhvervsområde langs motorvejen. Sådanne grunde er historisk set meget attraktive for virksomhederne, så dem skal vi nok få solgt flere af når de bliver frigivet. Men kommunen vil ikke frigive disse grunde, før alle grunde i det gamle område er solgt. Men hvem vil så købe disse?
Det er her mit forslag kommer ind i billedet. Forær de gamle grunde væk, med krav om, at byggeriet skal være påbegyndt senest 6 mdr. efter en godkendt byggesag. Man kunne sætte en max størrelse ind på f.eks. 3000m2 resten købes til normalpris, hvis man ønsker større grunde.
Et kort oprids af, hvad kommunen får igen ved den forholdsvis lille investering.
Flere arbejdspladser i byggeriet. Flere arbejdspladser på de nye virksomheder. Øget tilflytning følger med øget arbejdsudbud. Helt overordnet set mere vækst.