Fortsæt til indhold

Få hjælp til at komme i kontakt med kommunen

Virksomheder og foreninger i Skanderborg Kommune kan nu gå på biblioteket og få gratis hjælp til den digitale kommunikation med det offentlige

Samfund
Arkiv

Til årsskiftet er det slut med papirblanketter, konvolutter og frimærker, når virksomheder og foreninger eksemplvis skal indberette moms, starte virksomhed og ændre virksomhedsoplysninger eller sende en faktura til en offentlig myndighed. Der er altså ingen vej udenom computeren. Skiftet fra papir til internet kan være svært. Derfor kan små virksomheder og foreninger nu få it-hjælp på biblioteket i Skanderborg.
”Det er ikke kun almindelige borgere, der kan have vanskeligt ved at kommunikere med det offentlige, og som har svært ved at leve op til de krav, som den digitale udvikling stiller, det er der også en række mindre virksomheder og foreninger, der har. Det kan vi hjælpe,” siger biblioteks- og borgercenterchef Jørgen Bartholdy.
Virksomheder i Skanderborg Kommune, som ønsker hjælp, kan kontakte Charlotte Jakobsen på Skanderborg Bibliotek på 8794 2960 eller sende en mail til charlotte.jakobsen@skanderborg.dk.