Kom til fest i en forunderlig bygning
Audonicon-bygningen i Skanderborg fylder 30 år
Audonicon bygningen på Grønnedalsvej 14 fylder i år 30 år. Derfor er der på husets vegne indbudt til fødselsdagsfest. Fødselsdagen fejres i weekenden den 2. og 3. november. Lørdag den 2. november henvender programmet sig primært til kredsen omkring den jubilernede Rudolf Steiner Skole. Søndag er der tilrettelagt et program for alle interesserede. Der er er åbent hus fra klokken 10 med udstillinger fra blandt andre.: Rudolf Steiner Skolen i Skanderborg, Rudolf Steiner Læreruddannelsen i Skanderborg, Hertha Bofællesskab, Rudolf Steiner Musik deltidsseminariet, Biodynamisk Forening, Forskningsmetoden i stigbilleder, Arkitektur, Antroposofisk medicin, Antroposofiske terapier, Antroposofisk Selskab, Kristensamfundet samt salg af Biologisk dynamiske og økologiske grøntsager og frugt. Klokken 12 er der rundvisning i Audonicon ved Hanne Winterberg, som fortæller om husets arkitektur og historie. Klokken 14 synger Skanderborg Mandskor i Audoniconsalen og klokken 15 er der igen rundvisning i Audonicon. Hele dagen er der salg af mad og drikke fra Corporate Cooking's café. Alle opfordres til at kigge ind og være med til at fejre fødselsdagsbarnet i den første weekend i november.