Fortsæt til indhold

DEBAT Hvis overblikket mangler - skal der nye til

Samfund
Af Orla Nielsen, byrådskandidat for de Konservative. Mødalvej 15 Skjoldelev.

Det viser sig at ca. 42% af alle sager i Favrskov Kommune bliver omgjort, flere politikere mente det var grundet nedskæringer og besparelser gennem de senere år der gjorde at så mange afgørelser faldt negativt ud for de handicappede.

En tilhører fortalte om en person der måtte betale 20.000,00 kr. for at komme på ferie, 4 dage i Skallerup Klit. Grunden var, at vedkommende skulle have handicaphjælpere med, som ikke kunne betales af Favrskov kommune. Her er helt klart et punkt socialforvaltningen bør gøre noget ved. Det kan ikke være rimeligt at handicappede ikke kan komme på ferie uden de selv betaler hjælperne.
I forlængelse af disse tanker, kender jeg også til andre problemer. I Hadsten har kommunen oprettet en cafe i sundhedscentret, ved navn Cafe AG. Her arbejder en del unge mennesker med psykiske problemer, de trives og udstråler glæde ved at gå på arbejde de timer de nu kan klare, men jævnligt bliver de frustrerede over at der kommer meldinger om at de skal lave overskud ellers lukkes cafeen.
Inden for de seneste måneder er der besluttet at de skal lave mad til en skole, den daglige leder bliver træt af de mange forskellige udmeldinger og siger op. Det bliver de unge mennesker kede af, da hun var rigtig god til at hjælpe dem i gang og få dem til at vokse med opgaven.
Allerede nu få måneder efter dette tiltag var startet begynder man at fjerne det igen. Hvordan skal unge mennesker med et psykisk handicap fortsat få lyst til at yde en indsats med sådan en arbejdsgiver. Har direktøren for den sociale forvaltning ikke overblikket eller er det politikerne der prioriterer forkert, så må det være tiden til at nye kommer til roret.