Fortsæt til indhold

1.000 singler til Danmarks største singlefest

Kæmpe fest for singler på Hejse Kro i Fredericia

Samfund
Ina Bjerregaard

Danmarks største single-fest løber af stablen på Hejse Kro lørdag 22. juni fra 15.00 til 01.00. Manden bag, Per Elkjær, regner med at kunne lokke 1000 singler til kroen den dag.
"Folk har vist meget stor interesse," siger Per, og tilføjer, at der er 1,5 millioner singler i Danmark.
"Så hvis man er single, kan man komme og møde 999 andre af slagsen," siger Per Elkjær.
Hvem er han så? Jo, han er en mand, der har nemt ved at få ideer. Problemet er, at døgnet kun har 24 timer. Der er simpelthen ikke tid nok, til at føre dem alle ud i livet, hvis man også skal passe på sig selv. Og for knap tre år siden fik han en blodprop i hjernen, som har trykket den kreative del, så derfor kommer der ekstra mange ideer.

Brug Knofedt

Derfor har den 52-årige Per brug for struktur.
Sidste gang Per fik en ide - og havde tid til at føre den ud i livet - var da hans datter for to år siden flyttede hjemmefra. Hun kunne ikke få sit nye badeværelse rent.
"Så sagde jeg, hun skulle bruge knofedt", siger Per Elkjær. Og griner lidt i det skæg, han ikke har.
"Hun kørte så ud til Harald Nyborg og spurgte efter det," fortæller Per Elkjær. Det var på den måde, han fik ideen til rengøringsmidlet Knofedt, som i dag kan købes i blandt andet Netto.
At opfinde er dog ikke noget, man bare lige gør.
"Næe, for jeg gjorde det jo omvendt, fandt først på navnet, så emballagen og så rengøringsmidlet," fortæller Per.
"Til gengæld kan knofedt kun købes i Danmark, for navnet giver jo ikke så meget mening i Tyskland smiler Per.

For at man ikke skal bekymre sig om verjudsigten til singlefesten, er der bestilt telt. Her viser per Elkjær, hvor teltets ene hjørne skal være.

Altid selvstændig

Per har været selvstændig – næsten altid. Han er udlært reservedelsekspedient, og på andet år i læretiden blev han lagerchef.
Siden er det gået slag i slag for Per, der hellere vil have en lille løn og så en del af fortjenesten.
Han begyndte i hotelbranchen på Saksildhus i Kolding i 1992. For lige omkring et år siden overtog han og kæresten Hejse Kro.
Per er allerede i gang med en ny ide, som han dog ikke vil fortælle om i dag.

Ren Kirsten Giftekniv

For lige nu lades der op til Danmarks Største Singlefest, hvor der er musik og speed-dating for +40 singler i et omfang, så der kommer busser med singler fra Aalborg og Odense til Hejse Kro.
Per Elkjær regner med, at der kommer lidt flere kvinder end mænd til singlefesten. Uanset køn anbefaler han, at man kommer som man er – påklædning casual, for det er ikke et udstillingsvindue – og er man ikke sig selv, så finder man ikke den, der matcher, råder ?Kirsten Giftekniv?, som altså på Hejse Kro hedder Per. Og han er ikke single.
Se mere om Danmarks Største Singlefest på Hejse Kros facebookside.
Er du til musik i denne weekend, kan du lørdag høre Big Fat Snake på Hejse Kro.