Flødeskum eller rugbrød?
Skal frivilliges indsats i kommunen ses som for ekstra glæder og fornøjelser, flødeskum, eller som rugbrød, deltagelse i daglige opgaver, der egentlig kræver specialviden, eksempelvis på plejehjem eller social botilbud?
Skanderborg skal som kommune understøtte den frivillige indsats. Det hilser vi med glæde i Enhedslisten.
Men der er to bomber under frivilliges indsats i kommunen.
Flere og flere kommuner betragter de frivillige som arbejdskraft på lige fod med ansatte. Sådan må det aldrig blive i Skanderborg, men efter liberalisterne i den Liberale Alliance og dele af Venstre, er det netop det man går efter – fordi skatten skal ned.
I Skanderborg ses frivilligheden som et supplement til kommunens indsats og som noget, der skal ydes af lyst.
Enhedslisten vil arbejde for, at den målsætning ikke bliver ændret. Vi må ikke give efter for økonomiske kalkuler, der vil omveksle frivilliges lystbetonede hjælp til kolde kontanter og besparelser. Hvis kommunen begynder at omklamre den frivillige indsats risikerer man at ødelægge frivilligheden og lysten til at gøre en forskel. Og så bliver det til en bombe under velfærden hvis kommunen har gjort sig afhængig af de frivillige indsats i sine kerneopgaver.
Kun med et flertal af de røde partier og de Radikale efter valget kan vi være sikre på at frivilligheden forbliver frivillighed.