En god kommune kan gøres endnu bedre!
Skanderborg Kommune kan gøres endnu bedre ved at styrke byrådet med et borgerligt flertal af kandidater, der tør og kan lede kommunen.
Det unødvendige, tunge bureaukratiske kontrol- og dokumentationsarbejde i kommunen skal afløses af tillid og frihed til den enkelte dygtige medarbejder, hvor arbejdsglæde og imødekommenhed er de bærende kræfter til gavn for borgerne og de aktive erhverv i kommunen.
Gode virksomheder, som forstår betydningen af god ledelse og tillid til medarbejderne, har de bedste produktionsvilkår, og det samme gælder for kommunen.
Vi kan ved god ledelse af kommunen få endnu mere ud af den rekordstore opkrævning af skattekroner, som Skanderborg Kommune forlanger af borgerne.
Det politiske ledelseskrav må være:
1) Begrænse administration, tilsyn og mødeaktivitet til det nødvendige for alle kommunalt ansatte.
2) Flere varme hænder i ældreplejen.
3) Lærere, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og pædagoger skal bruge mere tid sammen med børnene – flere varme hænder.
4) Borgerne og virksomhederne skal have en hurtig, enkel og konkret sagsbehandling.
5) De offentlige kommunale opgaver skal matche private tilbud.
6) Flere af kommunens opgaver skal kvalitetsvurderes gennem tilbud fra private virksomheder.
7) Udlicitering på områder, hvor det private erhvervsliv kan løfte opgaven bedre.
8) En attraktiv bosætningskommune for borgere og virksomheder med lavere skat.
9) Sund fornuft og handling skal præge Skanderborg Kommune.
10)En god kommune skal gøres endnu bedre.