Fortsæt til indhold

Få hele historien om Vestermølle til Sort Nat

Vestermølle Møllelaug og Nordea serverer varmm kakao og friskbagt Vestermøllebrød

Samfund
Arkiv

På Møllelaugets stand hos Nordea i Skanderborg kan besøgende få en snak om Vestermølle, købe mel malet ved vandkraft og den netop udkomne bog VESTERMØLLE – dit væsens rod * din fremtid.
Nordea serverer varm kakao, kaffe og småkager. I tilgift er der smagsprøver på Vestermøllebrød bagt samme dag af Danmarksmesteren udi bagekunsten, bagermester Henrik Kjær, Kagehuset i Hovedgaard.
Der vises også en speciel fotoudstilling om møllens tilblivelse.
Nordea sætter fokus på ildsjæle-projekter, som Nordea-fonden støtter, dels gennem et antal årlige uddelinger ved det lokale bankråd for Skanderborg-Odder-Hørning, dels ved større bevillinger fra Nordea-fonden centralt.
Møllelauget har alene fra Nordea-fonden modtaget fem millioner kroner til renovering af Møllehuset og indretning af Virtuelt Museum.

Holdet bag Vestermøllebrødet. Fra venstre Vestermølle-møllersvend Svend Skytte, bagermester Henrik Kjær, planteavler Aage Frandsen, Grumstrup, og DLG filialleder Hakon Svendgaard.