Sisse må kæmpe på flere fronter

Det er ikke nogen god dag for Sisse Stæhr. Faktisk har denne dag, hvor avisen kigger forbi, været ualmindelig dårlig.
Da familien skulle af sted i morges ville bilen ikke starte. Altså måtte Sisse afsted på 'gåben' for at aflevere børnene i skole og institution. Det betød så, at hun måtte melde afbud til den arbejdsprøvning hun er i gang med. Efter den lange gåtur magter kroppen ikke mere. Den er i forvejen belastet langt ud over sin formåen.
"Det værste er, at vi ikke har mulighed for at få bilen lavet. Det er der ganske enkelt ikke penge til," fortæller Sisse, der kan skrive bilen på listen over ting, som er i stykker – og der ikke er penge til at få lavet. På denne liste står blandt andet også familiens tørretumbler. Ikke særlig rart når familien tæller fire børn og to voksne.
Sisse er én af de borgere, som er kommet alvorligt i klemme i systemet. Hun er i arbejdsprøvning, og kan håbe på et flexjob, men fordi det har taget så lang tid, som det har, er hun gået fra sygedagpenge til kontanthjælp. Og det betyder i realiteten, at forsørgelsesgrundlaget er forsvundet.
"Vi gør alt hvad vi kan for at skære alle vegne, men det er næsten håbløst at få hverdagen til at hænge sammen på én indtægt. Hvis min mand tjener mere end 27.000 om måneden, før skat, så modtager jeg intet i kontanthjælp," siger Sisse, hvis mand netop har en indtægt lige omkring grænsen.
Sammen med manden, der arbejder indenfor byggebranchen, har Sisse tre børn - samt et bonusbarn, som er fra mandens tidligere forhold. De bor i et billigt, lejet, hus, og det er svært at skære flere steder.
"Det er hårdt for børnene. Ikke nok med at de har en syg mor, som ikke kan det som andre mødre kan. Vi kan hel ler ikke give dem de oplevelser de fortjener," fortæller Sisse: "De har faktisk aldrig prøvet at være på ferie."

Hurtigt ned af bakke

For Sisse kan det være svært, at forstå, at det er gået som det er. Hun er på alle måder en kvinde, der har været vant til at klare sig selv. Faktisk har hun aldrig haft svært ved at få arbejde, og hun har lavet lidt af hvert. Karrieren syntes på plads da Sisse blev uddannet køkkenassistent. Og endnu bedre blev det da hun mødte sin kommende mand og blev gravid.
Et stykke inde i graviditeten begyndte problemerne imidlertid at melde sig. Dels i form af en alvorlig bækkeløsning og dels i form af tegn på slidgigt. Dette fik lægen til at råde Sisse til at finde et mindre belastende arbejdsliv, hvilket gjorde at hun tilbage i 2009 ansøgte om revalidering.
Sisse henvendte sig til Haderslev kommune i maj måned 2009. Da var der stadig et godt stykke tid tilbage af barselsorloven, men hun tænkte at det kunne være en fordel at komme i god tid. Her kom hun dog til at stifte første bekendtskab med et – til tider – trægt system. Intet skete nemlig.
I december endte Sisses barsel og hun blev i stedet sygemeldt, og først i februar 2010 kom hun til en speciallæge, der blot kunne bekræfte, hvad egen læge havde sagt hele tiden. Sisses arbejdsevne skulle nu vurderes, hvilket ikke når at komme i gang før hun i sommerens løb på ny bliver gravid.
”Jeg nåede at blive sat på et 'Sygedagpengehold', hvor vi blandt andet blev sendt ud i Vesterskoven og kramme træerne,” husker Sisse, der erkender at en ny graviditet måske ikke var det smarteste set i lyset af sygdommene:
”Vi snakkede meget om det, og spurgte også lægen til råds. Han kunne ikke sige andet end, at to graviditeter sjældent er ens, og at det ikke behøvede at blive så slemt denne gang. Og vi ønske os brændende et barn mere,” forklarer hun.
En ny graviditet var ikke hvad kroppen havde brug for. Bækkenløsningen var nu kronisk og gigten blev værre. Hos kommunen får Sisse at vide, at sagen bliver sat på 'stand by' til efter endt barsel. Det er dog langt fra det samme svar, som venter da barselsorloven ender i december 2011:
”Da får jeg at vide, at min sag er lukket og at jeg ikke kan modtage sygedagpenge,” fortæller Sisse.

Sisse blev en ny sag

Sisse valgte at klage over denne afgørelse, og blev efter en tid kontaktet af Haderslev kommune med besked om, at det var en fejl, at man havde afvist hende. Der skulle nu i stedet startes en ny sag op.
Den indledes med et forløb på kompetencecenteret med henblik på en senere arbejds prøvning. Igen ender Sisse hos en 'privat udbyder' men nogen afklaring når man ikke frem til.
I stedet bliver smerterne værre og værre. Lægen henviser til scanninger, der viser begyndende slidgigt. Det betyder at Sisse henvises til gigthospitalet i Gråsten, hvor hun indlægges i 14 dage i slutningen af 2012. Her viser undersøgelser, at der er slidgigt i bækken, hænder og fødder samt kronisk bækkenløsning og en udtalt hypermobilitet, hvilket afføder smerter i mange andre led også. Sisse fik i samme forbindelse den første af en serie operationer og har siden modtaget et utal af kiropraktor- og fysioterapeutbehandlinger.
Hele vejen igennem forløbet har Sisse været bomstærk. Trods smerter og problemer har hun været den, som andre i familien kunne støtte sig til. Men under opholdet på sygehuset i Gråsten kunne psyken ikke holde mere. Ikke mindst det at skulle være væk fra børnene, hvor det mindste endnu ikke var to, blev for meget. Sisse gik helt ned. Stærkt medvirkende var en stor usikkerhed om hun kunne fortsætte på sygedagpenge efter januar måned.
Hun fik heldigvis sygedagpengeperioden forlænget, og Sisse får kæmpet sig op 'på hesten igen'. Der går dog til maj måned før hun kommer i arbejdsprøvning. Det lykkedes at fungere med 17 timer om ugen i en børnehave. Men 17 timer er ikke nok. Der skulle en ny arbejdsprøvning til.

Pengene er sluppet op

Denne nye arbejdsprøvning er Sisse i gang med nu. Hun kæmper en meget hård kamp for at komme over 15 timer på jobbet, der er på en skole. Men forlængelsen er sygedagpengene er udløbet og bliver ikke forlænget. Det betyder kontanthjælp og altså: Ingen penge.
Sisse kæmper med næb og kløer for at holde fast i sin arbejdsprøvning. Ikke kun fordi hun er 100 procent afhængig af at kunne komme i et flexjob, hvis ikke familien skal ende på gaden. Men også fordi det er meget vigtigt for hende at komme ud og foretage sig noget.
”Jeg har i dag en hverdag med så mange smerter, at jeg intet kan det meste af tiden. Jeg sover ikke om natten og er utrolig træls at være sam men med. Jeg frygter for om min mand bliver ved at holde til det. Han skal slæbe alle penge sammen, og når han kommer hjem må han gøre en masse ting, fordi jeg ikke magter det. Men jobbet gør, at man får noget andet at tænke på og kan tanke noget energi,” siger Sisse, der er bekymret for ægteskabet på den lange bane - og finder det urimeligt at manden bliver 'offer' på denne måde.
”Der bliver grædt mange bitre tårer, og der er ikke nogen tvivl om, at det ville hjælpe os rigtig meget, hvis der kunne komme lidt ro på. Og ro ville det give, hvis vi vidste at vi havde et beløb at leve for,” siger Sisse, der kæmper hårdt for sin familie. Forud for kontakten med avisen har hun skrevet til såvel borgmester Jens Christian Gjesing som statsminister Helle Thorning-Schmidt.
"Jeg ved jo godt at det nok ikke hjælper noget, men jeg var frustreret og desperat," fortæller Sisse, der har fået svar fra borgmesteren, ligesom beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har svaret på Sisses henvendelse.