Shaka Loveless tog prisen
Arkiv
De kendte musikere Shaka Loveless og Peter Sommer fra Skanderborg stod side om side under årets uddeling af Danish Music Awards i København fredag. Her var de begge nomineret i kategorien Årets Bedste Mandlige artist. Prisen gik til den 29-årige Shaka Loveless, som har rødder i landsbyen Alken ved Skanderborg og er søn af en dansk mor og den amerikanske blues-sanger James Loveless. Wtf! Bedste mandlige artist#tusindtak, skrev Shaka Loveless i den anledning på sin facebook-side. Det har fået over 12.000 personer til at like hans status og næsten 400 til at ønske tillykke.