Stillingkoret klar med to store hits
Lokalt kor optræder i både Kulturhuset og Markuskirken i Aarhus
Stillingkoret har arbejdet intensivt i hele efterårssæsonen og er nu klar til at opføre to af den klassiske kormusiks store ”hits”, nemlig Requiem og Cantique de Jean Racine af Gabriel Fauré.
Koncerterne i henholdsvis Skanderborg Kulturhus 26 november og Markuskirken 27. november begge aftener kl. 19.30, sker i samarbejde med Arosantuskoret og Aarhus Strygerensemble.
Indstuderingen af korsatserne har de to kors respektive ledere, Niels Jørgen Tranberg og Per Skriver, stået for, mens dirigent for Aarhus Strygerensemble, Søren Kinch Hansen, vil samle trådene og stå i spidsen for de tre ensembler og solister ved opførelserne. Alt i alt ca 100 sangere, 30 musikere og solister. Solisterne er: Laura Flensted-Jensen, sopran, Niels Jørgen Tranberg, basbaryton, Per Skriver, orgel.
På programmet er endvidere to instrumentale satser med Aarhus Strygerensemble: Arvo Pärt: Cantus in memoriam. Aulis Sallinen: Some Aspects of Peltoniemi Hintrik's Funeral March, arr. for strygeorkester.