Fortsæt til indhold

DEBAT Vækst i vest

Samfund
Af Flemming Nørgaard, Hagenstrupvej 9 Ulstrup. Byrådsmedlem for V

Befolkningstilvæksten i Favrskov kommune er blevet negativ, og følgerne ses bl.a. i form af et vigende børnetal, således at der rundt i kommunen ses eksempler på halvtomme institutioner. Vi skal tilbage på vækstsporet, hvor der i den østlige del af kommunen reelt bare skal sættes flere grunde til salg, mens vi i den vestlige del af kommunen skal være langt mere offensive og kreative.
Først og fremmest skal der opkøbes jord og laves attraktive grunde, men derudover skal køberne – via en offensiv indsats – gøres opmærksomme på de fantastiske muligheder, vi har. Favrskov sælger ingen grunde i en krisetid ved at ”sidde på hænderne” som hidtil.