Fortsæt til indhold

Nu skal Favrskov i Form

FavrskovPosten vil i samarbejde med instruktører inspirere til mere motion i Favrskov

Samfund
Kian Johansen

I løbet af foråret vil du her i FavrskovPosten løbende kunne få gode råd til at komme i gang med at motionere.
Vi leder efter personer der gerne vil op af sofaen og dyrke motion, så hvis du er interesseret i at vise dig selv og andre vejen, så send en e-mail til redaktion.favrskov@lokalavisen.dk hvor du skriver lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil i form.
Vi har allerede et otte ugers træningsprogram klar, sammen med træningsinstruktør Rasmus W. Hansen fra Kiropraktisk Klinik i Hammel.

Vil følge hold på otte

Vi regner med at sammensætte et hold på otte personer, som FavrskovPosten vil følge i kampen for mere motion.
Deltagerne vil blandt andet få tilbudt kostvejledning af en kostvejleder og ellers få et skub til at komme i gang med motionen.
Målet er at vise hvad du selv kan gøre for at komme i bevægelse og hvis vi fra FavrskovPostens side kan inspirere dig og andre til at lette sig lidt mere fra sofaen, ja så er vi glade.