DEBAT Skal Favrskov have et nyt rådhus?
Af Joachim Laursen Skjoldborgs vej 18, Hadsten. Byrådsmedlem (A)
Ja, hvorfor ikke? Personligt mener jeg, at vi skal udnytte alle muligheder for at gøre kommunens administration mere effektiv - uden at sænke vores serviceniveau. Det kunne fx ske ved at samle kommunens tre rådhuse i et nyt og energineutralt rådhus, så kommunens ansatte ikke skal spilde tid på at køre på kryds og tværs mellem rådhusene.
Der vil også i fremtiden være stor efterspørgsel på velfærdsydelser af høj kvalitet, god kommunal service og en ordentlig infrastruktur. Hvis vi skal leve op til dette, må vi blive endnu mere effektive, og det kræver investeringer - fx i et nyt rådhus.