DEBAT 10 skarpe holdninger fra SF
SF's 6 byrådskandidater er klar til at gå ind i den politiske opgave i de kommende 4 år med den styrke vælgerne vil give os den 19. november.
SF har været med til at bringe kommunen ud af de økonomiske problemer der herskede for 4 år siden. Nu er tiden kommer til at arbejde målrettet for at øge indsatsen på de områder af velfærdssamfundet, vi anser for de vigtigste i den kommende valgperiode.
SF vil:
Arbejde for en mere fleksibel åbningstid i daginstitutionerne
Arbejde for flere vuggestuepladser
Arbejde for en demensplan til støtte for den demente og dennes familie.
Arbejde for, at der gives hjælp til de ældre borgere for hvem den øgede digitalisering er et problem.
Arbejde for en folkeskole, hvor alle elever lærer mere, og hvor trivslen øges for alle.
Arbejde for at styrke værestederne for kommunens psykisk syge medborgere.
Arbejde for at vore handicappede medborgere kan få støttepersonale med på ferier.
Arbejde for en styrket indsats overfor kommunens unge, der ikke enten er i arbejde eller i gang med en uddannelse
Arbejde for at styrke indsatsen på kulturområdet – musikskole, billedskole, drama, idræt med og uden bold.
Arbejde for at give frivillige kræfter mulighed for at støtte svage borgere i at indgå i sociale aktivteter, som f.eks. idræt, motion og kultur.