Ældres vilkår i Aarhus Kommune
Byrådsmedlemmerne har modtaget en indstilling: ”Serviceniveau 2014” - Kvalitetsstandarder for vore ældre i Aarhus Kommune.
Kommunalvalget 19. november 2013 er tiden for forbedringer. For vælgernes skyld finder jeg det vigtigt at belyse, hvad hverdagen byder vore ældre.
Regler indført af Byrådet for vore svageste ældre borgere er følgende:
- Bad hver tredje uge,
- Tøjvask hver tredje uge,
- Renholdelse af toilet og køkken hver tredje uge,
Grundet nedskæringer på praktisk hjælp sidder ældre døgnet rundt omgivet af personlig dårlig lugt og støvmider. Det ville aldrig gå på en arbejdsplads, hvis man kun tog bad hver 3. uge eller mødte op i beklædning, der ikke havde været vasket i tre uger.
Handicapkørsel: Ordningen der forringer vore borgeres livskvalitet i sådan en grad, at borgere fanges i eget hjem med stor ensomhed til følge.
Vore borgere skal ikke opbevares, de skal have en meningsfyldt alderdom, alt andet lige er forkasteligt. Ingen i dette land vil vel
påstå overfor det øvrige samfund, at det`at blive gammel er en selvforskyldt belastning.
Som bisidder i Aarhus kommune ser jeg den ene tragedie efter den anden. Det kan kun påvirke mig, når lovgivningen og ikke mindst fortolkningen af denne, er helt
uden for pædagogisk rækkevidde.
Nedlæggelse af stillinger indenfor pleje i forvaltningen i så store størrelser er ren katastrofe for de svageste og deres pårørende.
Svigt i plejen, skaber utryghed og stor nervøsitet blandt beboere og pårørende.
Ingen burde være bange for at komme på plejehjem, men angsten er der i stor udstrækning. Det kan man som samfund ikke være bekendt, og slet ikke når det ganske
enkelt kunne undgås.
Til mine ÆLDRE medborgere: Ved kommunalvalget 19. november - Stem kun på dem, der vil jer det godt. Stemmen på den rette Kandidat, kan få stor betydning.