Kunderne støttede Børnehaven Krudtuglen
Kunderne i SuperBrugsen har lagt en mønt for hver handel. Derfor var der 4000 til børnehave
Der var glæde i luften, da Martin Pedersen fra SuperBrugsen i Hammel kunne fortælle Børnehaven Krudtuglen i Hammel, at kunderne faktisk havde stemt aktivt på at netop de skulle modtage 4000 kroner. De går nu til to små fodboldmål, så børnene kan komme ud og røre sig.
Mønt for handel
I en periode har kunderne kunnet lægge en mønt i en af tre beholdere for hver handel de har lagt i butikken og her var der overvældende mange der havde lagt en plasticmønt i søjlen til børnehaven.
Kirkens Korshær i Hammel og Hammel's Førtids og pensionistforening modtog hver 500 kroner.
Førstnævnte vil gerne forbedre forholdene for gangbesværede i genbrugsbutikken, mens sidstnævnte vil bruge pengene på flere busture og arrangementer i InSide.