Fortsæt til indhold

For 10 mio. flere projekter i år

Staten har givet lov til at Favrskov må bruge op til 17 mio. til anlæg, hvis de kan holde sig inden for budgettet

Samfund
Erling Baastrup

I Favrskov Byråd har politikerne ikke været i tvivl om, at der gerne måtte komme flere penge til anlæg. Den mulighed er nu kommet, idet kommunen må bruge op til 17 millioner - vel at mærke hvis budgettet kan holde til det.

Det kan det ikke helt, men den økonomiske situation gør, at der kan bruges 10 mio.

Alle er med

Borgmester Nils Borring har haft møde med partiernes gruppeformænd, og nu er det lagt fast, hvad pengene helt konkret skal bruges til.
Og alle byrådets partier står bag fordelingen.

Mange små

De områder, hvor der kommer forholdsvis mange penge på bordet, fortæller vi om i andre historier.

Her kan vi samle nogle af de mindre anlæg. Tiltag, som er i det små, men som betyder en del i dagligdagen.

*Renovering af trapper ved Busbjerg.
*Udvidelse af P-plads ved Tungelund Aktivitetscenter
*Udenomsarealerne ved Stationsstræde i Hadsten renoveres.
*Legearealerne ved HH-skolen renoveres.
*Skovvangskolen får repareret fliserne.
*Tungelundskolen får renoveret en udvendig trappe.
*Hadsten Skole får repareret i skolegården.