Svar til Karsten Iversen (S)

Man kan opgøre kommunen gæld i forhold til meget – Landsgennemsnittet, værdien af kommunens ejendomme eller et privat huskøb.
Og den sidste sammenligning er interessant.
For ja, når en ung nystiftet familie (mand og kone sidst i 20'erne) flytter til forstaden og køber hus, så er de naturligvis nødt til at låne til det. Men efter 30 år er gælden afbetalt, og når mand og kone (forhåbentligt efter noget længere tid end blot 30 år) skal flytte videre, ja så sælger de huset og behøver derved ikke skifte ny gæld.
Problematikken er, at det danske kommunale selvstyre nu har eksisteret i over 100 år, men vi – for at blive i metaforen – investerer ikke for værdien af vores ”tidligere hus”. Derimod har man finansieret investeringer ved at optage gæld, og endvidere udskudt afbetalingen af denne gæld – som man gjorde i 2011 da de årlige afdrag blev sat ned med 12,1 mio. kr. i 2012, 10,9 mio. kr. i 2013 og 9,7 mio. kr. i 2014 og 2015 (side 37, ”Politikerhåndbogen” - Skanderborg kommunes budget for 2013).
Jeg har et andet mål. Et langsigtet mål, og måske et revolutionerende mål - En kommune, hvor vi ikke udskyder afbetalingen af vores gæld. For vi kan ikke sikre fremtidens velfærd og ældrepleje, hvis ikke vi får gjort fortidens regnskab op. Hvordan skal vi kunne overkomme en voksende ældrebyrde - et større behov for pleje til vores ældre medborger i fremtiden, hvis vi ikke tager ansvar og får afsluttet fortidens regnskab.
Der er brug for, at byrådet tænker ud over den kommende valgperiode. Det handler ikke kun om at leve her og nu – men om at tænke langsigtet og sikre fremtidens velfærd, for alt andet tangerer generationstyveri.