Sådan vælges kandidater til byrådet

Velkommen til en lille fortælling om, hvordan byrådet sammensættes, når vælgerne har afgivet deres stemmer. Vi befinder os på rådhuset på valgaftenen, og her er der hektisk aktivitet og gang i regnemaskinerne.
Lad os forestille os, at vi er kommet så langt ud på aftenen, at alle stemmer er blevet talt op på afstemningsstederne og indberettet til valgbestyrelsen, der har borgmesteren som formand. Nu begynder i første omgang beregningerne for, hvilke lister der opnår et eller flere mandater.
Nogle partier har på forhånd indgået valgforbund, der ikke har noget med politik at gøre, men udelukkende er af teknisk art. Valgforbundene skal sikre, at ingen stemmer går tabt.
I Aarhus er der tre valgforbund: Det første består af Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og en liste, der kun består af spidskandidaten Steffen Rasmussen. Det andet består af Det Konservative Folkeparti, Seniorpartiet og Kristendemokraterne. Det tredje er med Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti.
Nu går regnedrengene i gang med at placere mandater. De benytter sig af den såkaldte D'Hondtske metode, der er opkaldt efter en belgisk jurist og matematiker. Det er en kompliceret model for brøkregning, som tildeler mandaterne et efter et til valgforbundene, indtil alle 31 pladser i byrådet er fordelt.

Valgforbund få mandater

Det første mandat går til det valgforbund, som har fået flest stemmer. Det næste mandat går til det samme valgforbund eller et af de andre og så videre. Hvis et valgforbund for eksempel har fået 10 mandater bliver de ved hjælp af den D'Hondtske metode fordelt internt mellem partierne i valgforbundet.
Lad os for eksempel antage, at hverken Seniorpartiet eller Kristendemokraterne får stemmer nok til at komme i byrådet. Så kan deres stemmetal overføres til de Konservative, som i bedste fald kan få et ekstra mandat, end partiet ellers ville have opnået uden valgforbundet.
På dette tidspunkt er vi nået frem til sidst på aftenen, og politikerne går nu i gang med at konstituere sig. De går sammen i grupper og kæmper om borgmesterposten, rådmandsposterne og en lang række andre poster.
Næste morgen begynder optællingen af personlige stemmer, så vi kan finde frem til de 31 personer, der får en plads i byrådet. Resultatet afhænger af, hvilken opstillingsform partierne har valgt.
SF og Enhedslisten opstiller på en såkaldt partiliste. Det betyder, at kandidaterne får tildelt listestemmerne i den rækkefølge, de står på stemmesedlen. Vælgerne kan i stemmeboksene se, at de to partier opstiller på partiliste, idet navnene er skrevet med fed tekst.
Partiliste benyttes af partier, der vil have størst mulig indflydelse på, hvilke kandidater der vælges. Den anden opstillingsmetode, kaldet sideopstillet, benyttes af de øvrige partier. Og her er det vælgerne i stemmeboksene, som afgør, hvilke kandidater der vælges.
Den kandidat, der har fået flest personlige stemmer får først tildelt listestemmer. Den der har fået næstflest stemmer får derefter listestemmer og så videre. Dermed kan personer langt nede på listen opnå valg.
Vælgerne kan i stemmeboksen se, at partierne opstiller sideordnet, idet navnene er skrevet med almindelig skrift.