Hæklede cykelslanger og socialt ansvar er vejen frem
Lisbeth Løvig har kastet sig ud sit livs erhvervseventyr i overbevisningen om, at genbrug bliver stort i fremtiden
Iværksætteri Lugten af snedkeri hænger stadig i luften over det nydækkede kaffebord midt i den gamle værkstedshal i Ry, som danner rammmen om byens nye Iværksætterhus. Her er Lisbeth Løvig i gang med noget, som flere og flere danskere drømmer om at gøre, men som færre og færre danskere fører ud i livet. Hun har vinket farvel til lønmodtagertilværelsen og opsagt sin stilling som HR-chef for at etablere sin egen bæredygtige og socialt ansvarlige virksomhed Living By Heart.
“Det kræver is i maven i forhold til, at jeg hverken får løn eller dagpenge, men jeg har længe haft en drøm om at leve min interesse for socialansvarligt arbejde fuldt ud. Samtidig satser jeg på at ramme en tendens i samfundet, som bliver spået en stor fremtid, og det er recycling,“ siger Lisbeth Løvig.
En kreativ udfordring
Med en akademisk uddannelse i bagagen og et arbejdsliv, hvor hendes hænder primært er blevet brugt på at fare henover et tastatur, har det været en kreativ udfordring at starte en håndværksvirksomhed op fra bunden.
“Jeg har heldigvis haft min tidligere kollega Katja med fra begyndelsen. Hun har en uddannelse som håndarbejdslærer bag sig,” forklarer Lisbeth Løvig, imens de to sammen viser deres produktserie frem.
Et halvt år har de brugt på at udvikle en række brugskunstartikler og møbler i retroagtig mormorstil, som har det tilfælles, at de primært består af genbrugsmaterialer som gamle lagner, konservesdåser og cykelslanger.
Nu er Living By Heart for alvor klar til at ramme julehandlen, og drømmen om en socialøkonomisk virksomhed er kommet lidt tættere på. I øjeblikket arbejder Lisbeth Løvig på at finde ud af, hvordan hun får et samarbejde i gang med kommuner, som har brug for en virksomhed, der kan lave rehabiliteringsforløb for ledige, som er røget ud af arbejdsmarkedet.
“Jeg har en masse tanker om, hvordan vi kan lave et tilbud, som kan hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet igen,” siger Lisbeth Løvig.
Hun har allerede hjulpet sin tidligere kollega Katja Hillers i gang. Hun er visiteret til fleksjob efter et sygdomsforløb og fungerer i dag som Lisbeth Løvigs højre hånd.
“Vi er heldige, fordi vi har hinanden. Det kræver voldsomt stor selvdisciplin at være iværksætter, fordi arbejde og fritid smelter sammen. Man kan altid bruge et par timer mere på at udvikle virksomheden, men det er også vigtigt, at man kobler helt af engangimellem. Det hjælper vi hinanden med at huske, og så er vi gode til at idéudvikle sammen,” siger Lisbeth Løvig.
For en uddefrakommende virker det umiddelbart som en stor opgave at udtænke nye produkter, når man eksempelvis har en bunke bruugte cykelslanger og gamle lager til rådighed.
“Men vi er blevet så gode til det, at vi faktisk har svært ved at begrænse os,” siger Lisbeth Løvig og viser et sæt grydelapper, som er hæklet af farvede stofstrimler fra gamle lagner og har fået en hank af sort cykelslange.
Indtil nu er produkterne kun blevet solgt på nettet, men fornylig blev de også en del af brugskunstforretningen “Kandis” i Rys sortiment.
“Den store opgave for os nu er at udbrede kendskabet til vores produkter uden at bruge penge på markedsføring. Vi troede, at det var sindssygt nemt at komme i damebladen, for vi synes jo, at vi har en god historie. Det var det så ikke, men når vi møder den slags forhindringer på vejen, prøver vi at tænke tingene på en helt anderledes måde.
Facebook blev eksempelvis brugt, da der skulle findes mormornavne til produkterne.
“Det var helt vildt. Vi fik 2000 likes, der var 50.000 der så opslaget, og vi fik en masse gode historier om folks mormødre. Det handler om at tænke ud af boksen,” siger hun.