DEBAT Kvist er glad for fortiden
Valget 19. november handler om udviklingen de næste fire år - mindst.
Derfor er det nedslående at læse, hvor travlt den socialdemokratiske byrådskandidat Erling Kvist Andersen har med at lovprise fortidens gerninger.
Ligesom sine partifæller kommer han ikke med bud på løsninger og visioner for Favrskov i fremtiden. På den måde viser Kvist også, at han står inde for mageligheden, som det røde flertal er så glade for.
Venstre vil have gang i udviklingen igen, og Favrskov Kommune skal igen have en politisk ledelse.
Venstres kandidater og borgmesterkandidat har på vælgermøder, ved gadeaktioner, i læserbreve og pjecer samt i den husstandomdelte valgavis klart og tydeligt fortalt, hvordan de vil løse fremtidens udfordringer.
De er klar til at sætte handling bag ordene, for de ved, hvad de vil med Favrskov. Det er da det mindste, borgerne kan forlange af deres politikere.