Fortsæt til indhold

Indtryk af flere unge vælgere og flere stemmer på kanten i år

Spænding hos den Konservative kandidat

Samfund
Anette Bonde

Benny Hammer har været valgtilforordnet i Pavillonen i dag. Her har han set en lidt bredere vælgerskare end han tidligere har observeret.
"Jeg har klart fornemmet flere unge vælgere og flere 'stemmer på kanten'. Det er godt, hvis vi får nogle af dem med."

Ondt i maven

Personligt melder han om intens spænding.
"Jeg har ondt i maven, det har jeg haft hele dagen."
Benny Hammer håber, at han fortsat kan repræsentere Konservative i kommunalbestyrelsen i Norddjurs. Valgkampen har som bekendt været i gang længe, men det var først da en politiker-kollega ringede til ham i aftes, mandag, at det for alvor gik op for ham, at det var ved at være alvor.
"Nu har vi kørt på i tre-fire uger, og da mærkede jeg, at så er det nu. Der dukker jo en usikkerhed op om, hvorvidt jeg har gjort det godt nok - og vil de give mig fire år mere."
Han regner dog med, at hans mandat er sikkert. Men han tror også, at Liberal Alliance måske har scoret nogle af de konservative stemmer.