Skanderborg Kommune har styr på økonomien

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre har i læserbreve og på valgmøder fremturet, at den økonomiske ruin efter de borgerlige er genoprettet. Denne glorie er delvis berettiget. Det Radikale Venstre var nemlig anerkendende med i den borgerlige ledelse i forrige byrådsperiode, hvor grundlaget for økonomien i dag i den grad blev skabt.
Efter sammenlægningen i 2007 væltede ”ligene ud af skabet”. Der var markant underskud på det skattefinancerede område. Egentlig meget overraskende at 4½ veldrevne kommuner efter sammenlægning skulle starte op som en vanskelig stillet storkommune. Det er der rigtig mange forklaringer på. Kreativiteten havde været stor i de gamle kommuner. Beslutninger om rundkørsler, cykelstier, haller og meget andet adresseret til den nye kommune som betaler. Altså ”arvestykker” som blev en udfordring for Ny Skanderborg Kommune. Det gjorde også overtagelsen af de amtslige opgaver, hvor pengene slet ikke fulgte med på vejområdet, anlægsområdet og igangværende sagsbehandling. F.eks. op mod et halvt hundrede uafsluttede og meget dyre bilsager, der havde fået lov til at ligge ubehandlet i 2005 og 2006. Der fandtes ikke registreringer i fornødent omfang af bevilgede og udlånte hjælpemidler. Måske husker nogen også rod på handicapområdet med manglende CPR-numre og en manko på 64 mio. kr.
Udligningsreformen ramte urimelig hårdt. For hver 100 kr. vi opkrævede hos vores borgere skulle vi aflevere 58 kr. til andre kommuner. Der var en hård fødsel af Ny Skanderborg Kommune. Kampen mod den for os urimelige udligningsreformen blev opstartet sammen med 6 andre kommunen, men erkendt først afsluttet i starten af denne valgperiode. Nu skal vi vist kun aflevere 48 kr. for hver 100 kr. opkrævet i skat. Stadig for meget og begrænsende for vores service og udvikling, at vi skal aflevere så meget, især til storkommunerne.
De lave frugter af stordriften var høstet, der var effektiviseret og rationaliseret, men det skattefinancerede område var stadig ikke i balance. Skatten blev derfor i 2008 sat op fra 24,08 % til 24,90 %. Året efter kunne vi se, at der stadig ikke var styr på økonomien. Noget mere drastisk skulle ske. Der blev udarbejdet en konsolideringsplan 2009-2011 med henblik på at skabe balance mellem udgifter og indtægter på det skattefinancerede område, især administrationen og vores kontraktholdere måtte holde for. Der er ikke plads til at beskrive hvad planen gik ud på, men virkningerne i dag betyder at vi har ca. + 80 mio. kr., hvert år. Samtidig blev skatten nødvendig igen fra 2010 sat op fra 24,90 % til 25,70 %, og grundskylden hævet fra 20,66 % til 24,66 % for at få et politisk forlig med A og SF. En skatteforhøjelse slår først fuldt igennem efter 4 år. Det 1. år fik vi 25 %. Det andet år 50 %. Det tredje år 75 % og i 4. år 100 %. Her i 2013 har vi således fået nogle hundrede millioner mere at gøre godt med og endelig mulighed for at få styr på økonomien. Havde Socialdemokratiet i 2007 været med på en generel besparelse på 4 % på alle områder havde vi haft styr på økonomien for længe siden. For fredens skyld blev det til 2 %. Måske ikke så underligt at vi har set det sidste handlekatalog/besparelseskatalog og kan sige. Der er styr på økonomien..
Når det er sagt er alt besluttet i enighed. I byrådet er vi kendt for at lave brede forlig selv om det koster lidt.
Jeg antyder bare anstændigt, at når børnene overtager en æbleplantage og år efter udtaler sig om egen evne og den største høst nogensinde, bør de vel anstændig huske og måske nævne, at det kun har kunnet ladet sig gøre, fordi deres forældre fremsynet har udviklet og plantet nye træer, der kunne give frugterne. Men sådan er vores børn jo, så beundrende, dejlig iselvchenesættende. Denne beundring og overbærenhed gælder ikke altid politikere imellem. Det er ganske enkelt ikke ordentlighed og under lavmålet at nedgøre politisk nødvendig handlinger, især når frugterne er blevet serveret.