Fortsæt til indhold

Luksusmøbler hos Multiform i Tilst

Snart kan man shoppe meget mere end køkkener hos Multiform - for luksusmøbler flytter ind

Samfund
Christina S. Johansen

Køkkenfirmaet Multiform i Tilst udvider butikken med de italienske luksusmøbler fra LEMA.
Det bliver Danmarks første afdeling med det italienske mærke, der står bag eksklusive møbler, reolsystemer, kontorindretninger og garderober.
Dermed kan køkkenbutikken altså snart tilbyde en totalindretninger af hjemmet.
Helt præcist bliver det i midten af april, at der bliver indrettet 100 separate kvadratmeter med designermøbler i den i alt 600 kvadratmeter store køkkenbutik.
"Vi gør op med den klassiske forestilling om, at en køkkenbutik kun tager sig af køkken og bad. Fremover kan man komme herind og blive inspireret til alle dele af boligen. Især i forbindelse med renoveringer og nybyg vil det være en fordel for kunderne, at det hele er samlet i ét hus," siger Thomas Leth-Nissen, der er indehaver af Multiform i Tilst og indretningsarkitekt.

LEMA er lig med luksus
Møbelproducenten LEMA blev grundlagt i 1970 af Meroni-familien
Siden 1994 har det været den italienske arkitekt og art director Piero Lissoni, der står for den kreative udvikling
LEMA er blandt andet indrettet luksushoteller, restauranter, kontorbygninger og kædekoncepter