Nulvækst = nul velfærd
Venstre i Danmark vil have nulvækst, det har de fortalt flere gange. Derimod vil Venstre i Skanderborg ikke fortælle om de ønsker nulvækst. Der er ingen tvivl om, at nulvækst vil betyde massive besparelser på vores servicenievau og ansatte i kommunen. En rapport fra AE-Rådet viser, at der ville skulle fyres 165 personer i Skanderborg kommune alene, og der ville være besparelser på 109 millioner kroner. Så hvis Venstre ikke vil fyre folk for at spare penge, så må der skulle skæres på velfærden, så hvem er det, som skal holde for, før at Venstres politiske projekt kan blive ført til ende? er det de ældre? De arbejdsløse? Eller er det børnene, som skal holde for? Og hvem vil Venstre fyre i Skanderborg Kommune? Er det lærerne, pædagogerne eller nogle helt andre. Det mest anstændige er at tone rent flag, så borgerne har et valg mellem de forskellige partier.
For mig, som socialdemokrat er valget klart: Vi skal sikre velfærden før vi sætter skatten ned og før vi laver ideologisk gambling med vores fælles velfærd.