DEBAT Et forenet Favrskov i stedet for Gulag og Shangri La
Det har været en særpræget oplevelse at læse de borgerlige kandidaters indlæg i pressen den seneste tid. Det er især kandidaterne fra den østlige del af kommunen, som vækker undren.
Jeg havde sådan håbet at da vi for snart ni år siden fik en administrativ enhed, Favrskov Kommune, af en størrelse, hvor vi ved fælles indsats kan hæve niveauerne på alle områder, enten det er de borgernære områder, idræts og fritidslivet eller den fysiske udvikling af vores byer og landskaber.
Hvad er det så vi har set? Det jeg har set er en sig selv nok sognepolitik, som jeg troede død med grundlovens vedtagelse i 1849. Men jeg tog fejl.
Ind i mellem tænker man, har de som Dr. Jekyll/Mr. Hyde eksperimenteret med eliksirer, som giver personlighedsspaltninger.
Ved festlige lejligheder hyldes den hele og brede indsats for kommunen. Men når det kommer til udmøntningen synes tænkningen mere at minde om et Shangri La i øst, med et liv i evig lykke, som er skæmmet af en Gulag i vest.
Jeg er så naiv at tro, at hvis vi hæver os op i et perspektiv, hvor vi ser tingene som en sammenhæng, vil vi også kunne se hvor fællesskabet Favrskov har sine forcer. Forcer der kan udvikles, og give hele kommunen styrke.
Men nej, sådan er det ikke gået. Jeg ved ikke om tunnelsyn er en udbredt lidelse i den østlige del af vores kommune, elle eller en tur til Louis Nielsen og få en brille med et bredere synsfelt er tilstrækkeligt.
Kære vælgere, om det er det ene eller det andet er svært at sige, men I har muligheden for at rette op på det den 19. november.
Til I politikere i øst, som man må håbe ikke bliver genvalgt, vil jeg give det råd, ikke at gå ind i brugtvogns-branchen.
Med de skader I har påført egen troværdighed, er der ej heller nogen fremtid der.