Frihed i dommen

For 20 år siden sov jeg tungt, vågnede hver morgen med benkramper og kunne kun gå i få minutter ad gangen. At jeg havde omfattende nervebetændelse blev snart konstateret, men hvorfor?
Efter mange undersøgelser var konklusionen til en lægesamtale et stort chok: En kronisk og uhelbredelig immunsygdom. Men midt i chokket var dommen for mig også en befrielse! For i udredningsfasen er man magtesløs, men fra det sekund, man kender sin sygdom og de præmisser, som den sætter for ens liv, kan man igen handle og selv tage ansvar. At dommen altså bærer en frihed til igen at kunne handle og tage ansvar, kunne vel også gælde domme i andre sammenhænge?
Kirkegang på søndag er ikke for sarte sjæle, eller måske er den netop! I hvert fald handler evangeliet (Matt. 25) om verdensdommen, hvor hele den verden går under, som vi kender og indgår i, mens Kristus på sin trone sorterer alle, der har levet; om de skal gå til helvede og fortabelse eller ind i det himmerige, som er den nye verden.
Hvor konkret den scene skal forstås, aner jeg ikke. Jeg véd heller ikke, om alle bliver frelst eller kun nogle.
Men at se i øjnene, at vores liv og verden kun er til låns, og at enhver af os i en samlet dom med god grund kan bortdømmes – i den erkendelse tror jeg både kan findes en evne til indlevelse og mildhed i vores forhold til hinanden og en befrielse til selv at kunne tage ansvar og handle.