KLUMME Er forretningsmodellen op to date?
Mange organisationer følger den en gang udviklede forretningsmodel år efter år uden hensyntagen til markedets løbende ændringer.
Opfordringen lyder derfor: Tag ind i mellem forretningsmodellen op til revision og juster den og den tilhørende strategi om nødvendigt.
Stil f.eks. jer selv følgende spørgsmål:
Hvem er det vi skaber værdi for/hvem er vores vigtigste kunder?
Hvilken værdi er det vi, helt ind til benet, tilfører vores kunder?
Hvilke af vores kunders behov og problemer løser vi?
Ad hvilke kanaler foretrækker vores kunder at vi når dem, og hvordan hænger det sammen med virkeligheden?
Hvilke kunderelationer gavner forretningen bedst, og hvordan skaber og vedligeholder vi dem?
Hvilke værdifaktorer er kunderne villige til at betale for?
Hvordan bidrager hver indtægtskilde til den totale omsætning/indtjening?
Hvilke nøgleressourcer kræves af os, hvis vi skal leve op til kundernes forventninger og vores egne mål?
Hvem er vores vigtige partnere?
Hvordan kan vi evt. styrke forretningen gennem partnerskaber?
Hvor er de væsentligste omkostninger i vores nuværende forretningsmodel og hvordan kan de evt. minimeres?
Giv forretningsmodellen et ”servicetjek” og i vil nå nye højder!