Fortsæt til indhold

Nulvækst i kommunerne – Og hvad så?

Samfund
Af Michael Binder Jensen, byrådskandidat (S), Aarhus, Skanderborgvej 175, 3 th., 8260 Viby J.

Nulvækst, udgiftsstop, ja ukært barn har mange navne, men hvad kommer det til at betyde for vores dagligdag?
Vi hører fra Venstre, at kommunerne skal køre med nulvækst frem til 2020. Dette kan eksempelvis i ældresektoren betyde to ting: Enten skal det samme personale tage sig af langt flere ældre, eller også må Fru Nielsen forvente, at der godt kan gå nogle ekstra dage, før hun igen kan komme ud af sengen.
Vi hører fra Venstre, at nulvækst ikke betyder færre offentlige ansatte, men samtidig siger Venstres Claus Hjort i deadline på Dr2 den 6. oktober 2013, at en stor del af milliarderne, der kan hentes ind til statskassen, kan findes qua mængderabat, når der købes ind i kommunerne. Hvis Venstres regnestykke balancerer sig på en mængderabat, så må vi som regeringsbærende parti og ansvarsfulde socialdemokrater afkræve dem svar på følgende:
Hvem skal fyres?
Hvem skal have ringere service?
Som socialdemokrater ved vi, at uddannelse er det råstof, vi skal leve af nu og i fremtiden, og får Venstre held til at indføre nulvækst, så frygter vi, at kommunerne må fyre pædagoger i vores børns børnehaver og skolelærere i vores børns skoler.
Kan vi i det danske velfærdssamfund leve med det?
Kan vi i Aarhus?