Fortsæt til indhold

KV13 Jan Petersen for bordenden

Nuværende borgmester Jan Petersen er gået til møde med sine venner

Samfund
Anette Bonde

"Vi har på forhånd aftalt med nogle, og andre har selv henvendt sig".
Nuværende borgmester Jan Petersen (S) kan sætte sig for bordenden ved konstitueringsforhandlingerne i Norddjurs Kommune. Umiddelbart efter at valgresultatet var kendt klokken 23, forsvandt Jan Petersen og hans forhandlingsgruppe med dem, han i forvejen har aftalt at snakke med først. Det er SF og sandsynligvis også DF.

Også gode relationer til Konservative og Liberal Alliance

Inden han gik nåede han at fortælle, at han ud over SF og DF også regner Konservative og Liberal Alliance for nogle, han har gode relationer med. Så de står sandsynligvis til at blive inviteret med om bordet i næste omgang.
Enhedslisten vil han også gerne tale med, fortæller han. Hvorvidt konstitueringen også kommer til at omfatte Venstre og Borgerlisten, vil nattens forhandlinger vise.
"Jeg vil have den bredest mulige konstituering. Det mener jeg, vil give den mest arbejdsdygtige kommunalbestyrelse. Nu skal vi se, hvordan aftenen ender."