Fortsæt til indhold

Hans Toft som sparegris

Samfund
Af Mikael Østergaard

Borgere på vej hjem fra skole og arbejde blev mødt af et usædvanligt syn i Hellerup, da Socialistisk UngdomsFront gik på gaden med bannere og musik i protest mod besparelser.

”Mens andre kommuner er begrænset af regeringens udgiftsloft, så havde Gentofte sidste år mulighed for at bruge 73 millioner kroner mere på velfærd i stedet for at spare”, siger Thor Noe, der opstiller til kommunalvalget for Enhedslisten.
Demonstrationen foregik i øsende regnvejr, men det lod ungdomsorganisationen sig ikke gå på af.

Asta, der går på Gl. Hellerup Gymnasium, forklarer:
”Det er rigtig vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at Hans Toft har været en sparegris, der ikke ville bruge penge på kulturliv eller væresteder for unge, men har forringet normeringerne i børnehaver og dagplejer”.