Fortsæt til indhold

Det bliver status quo

Borgmester Jens Ive (V) frygter ikke Fabrin-effekten: "Bare jeg får halvdelen af stemmerne"

Samfund
Af Peter Mailand

Det var en rolig borgmester Jens Ive (V), der tirsdag mødte op på Ny Holte Skole for at afgive sin stemme regions-og kommunalvalget.
For første gang i mange mange år var ikke tidligere borgmester Erik Fabrin, at blandt kandidaterne til kommunalvalget i Rudersdal Kommune. Forud for valget der været flere bud på, hvordan den såkaldte "Borgmester-effekt" ville ramme i Rudersdal.
Og selvom den gamle borgmester ved sidste valg trak 4.027 personlige stemmer, så tager nuværende borgmester Jens Ive valget med knusende ro.

Kan gå begge veje

"Jeg tror, det bliver status quo. Men bare jeg får halvdelen af stemmerne, så kan de andre få lidt flere," siger Jens Ive og griner.
Han fortsætter:
"Det kan jo gå begge veje, for jeg har også mødt nogle der siger: "Så kan vi stemme på venstre igen." Men jeg tror ikke, at det påvirker valget på de store linjer, siger han og tilføjer, at der kan blive ændret lidt ved mandatfordelingen blandt de mindre partier, og der kan komme et nyt parti ind i kommunalbestyrelsen.