Fortsæt til indhold

Dorthe Ryager flytter til større lokaler i Herfølge

Reception på Billesborgvej 32 i Herfølge torsdag den 5. september

Samfund
Per Møller

HERFØLGE: Efter lang tids søgen, er det lykkedes for massør og psykoterapeut Dorthe Ryager at finde egnede lokaler til at danne fremtidens ramme for sin klinik.
Dorthe Ryager åbnede sin klinik på Tingvej i Herfølge tilbage i 2010 og har siden da oplevet et større og større antal kunder. Så for at efterleve det voksende behov, er hun flyttet ind i det nyrenoverede hus på Billesborgvej 32 i Herfølge som hun overtog den 15. august.
- I de nye lokaler får jeg god plads til alle de typer af massage som tilbydes. F.eks. afslappende og dybdegående massage, ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger, slankebehandlinger, manicure og pedicure og ID-psykoterapi: Desuden får jeg mulighed for afholdelse af egne kurser m.m., fortæller Dorthe Ryager til Lørdags-Avisen.
I klinikken tager Dorthe Ryager, der er uddannet massør og psykoterapeut, udgangspunkt i dine aktuelle problemer og ønsker så du bedst kan bevæge sig frit, og kroppen bliver et rart sted at være.
De nye lokaler på Billesborgvej 32 indvies med en reception torsdag den 5. september fra kl. 14-17.
Dorthe Ryager kan følges på www.Facebook.com/dortheryager, hvor der også findes udtalelser fra tilfredse kunder.