Kan Syddjurs Gymnasium hjemtage guldet for femte gang?

Byg en CanSat (dåsesatellit), som slippes fra en raket, ballon eller drone og svæver tilbage til Jorden i faldskærm.

En CanSat er en satellit i miniformat bygget ind i en beholder med samme mål som en standard 33 cl drikkevaredåse.

Satellitten har en minicomputer, en række sensorer, radiosender og lagringsmedie ombord.

Satellitten sender derudover live til en jordstation som er en PC med radiomodtager.

Sådan lyder den overordnede beskrivelse af CanSat-konkurrencen for gymnasielever, som arrangeres af AAU Space Center, Astra og Naturvidenskabernes Hus, som er national koordinator for ESERO Denmark.

Syddjurs Gymnasium har vundet den danske del af konkurrencen hele fire gange, siden den første gang blev afviklet i 2010.

Senest i 2021 og 2022.

Alle gode gang fem

Derfor ligger der et pænt pres på skuldrene af kvartetten Freya Olsen, Magnus Kristensen, Mikkel Hansen og Signe Friis fra 2. årgang på Syddjurs Gymnasium.

Freya og Magnus kommer fra Rønde, Signe og Mikkel fra Ebeltoft.

De tager det nu helt cool, kvartetten, at Syddjurs Gymnasium har vundet fire gange.

»Jeg vidste kun, at der var et hold, som havde vundet sidste år, men fandt så senere ud af, at vores gymnasium havde vundet fire gang. Rasmus (Nicolajsen, fysiklærer og mentor, red.) nævner det, når han skal drille, at »vi jo har vundet i både 2021 og 2022«, men det er som det er. Jeg tror vi alle fire glæder os vildt til oplevelsen,« siger Mikkel Hansen.

De tre andre nikker.

»Jeg har aldrig arbejdet med sådan noget før, så jeg meldte mig til, fordi jeg synes det lød spændende og for at blive klogere på noget, som jeg ikke vidste så meget om,« siger Freya Olsen.

De fire startede med at forberede sig og aftale et forløb i slutningen af november sidste år. Mikkel Hansen kom til lidt senere.

»Vi har suppleret hinanden med hver vores kompetencer. Freya og jeg har primært stået for outreach-delen, hvor vi har skullet sørge for at fortælle om vores projekt til andre via sociale medier og snakke med forskellige medier og andre på gymnasiet. Mikkel og Rasmus har taget sig af lodning og programmering,« siger Signe Friis.

»Men vi har arbejdet godt sammen, og vi ved alle fire, hvad det er vi gerne vil måle og skaffe af data,« understreger Freya Olsen.

Drivhuseffekten

Det er imponerende, hvad man kan indsamle af data i sådan en lille dåsesatellit, som højt til himmels slippes fra en drone og svæver tilbage til jorden i faldskærm, mens den kommunikerer med en PC på jorden.

Kvartetten er meget fokuseret på, hvad de gerne vil måle.

»I fysik lærer vi en masse formler, men her får vi mulighed for helt specifikt at afprøve teorierne. Det er det mest spændende,« siger Mikkel Hansen.

Et af temaerne er meget aktuelt, drivhuseffekten, der virker ligesom et isolerende lag, som medfører, at atmosfæren holder på varmen, som kommer fra Solens energi.

Jorden modtager energi fra Solens stråler, men omkring 30% af sollyset reflekteres tilbage til verdensrummet af Jordens overflade og af oversiden af skyerne. Resten af energien absorberes af Jorden, der opvarmes. Jorden afgiver varme ved at udstråle infrarød stråling mod verdensrummet. Men en stor del af strålingen indfanges af drivhusgasserne, der sender det meste af den ned mod jordoverfladen igen, mens resten undslipper til verdensrummet (Kilde: Niels Bohr Instituttet).

Magnus Kristensen forklarer:

»Vi har et gira kamera, der kan måle strålingsintensitet fra solens stråler. Altså, hvor meget energi, der kommer ind fra solens stråler pr. kvadratmeter, og hvor meget der kommer ud. På den måde kan vi se, hvor meget, der bliver reflekteret fra jorden, men ud over det har vi også en solcelle, som kan måle det samme i forhold til infrarød (elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet mellem synligt lys og mikrobølger lys, red.) og i forhold til normal lys.«

»Det har vi også konstrueret satellitten efter, så der er indbygget nogle censorer som kan måle både opad og nedad.«

- Har I fået meget hjælp?

»Rasmus hjalp os til at komme i gang med programmeringen og har givet os lidt input, når vi er gået stå, men ellers har vi lavet det hele selv,« siger Magnus Kristensen.

- Hvor højt skal CanSat’en op?

»Jeg ved ikke lige, hvor højt den skal op til den danske konkurrence, men til den europæiske er det en kilometer,« fortæller Magnus Kristensen.

Til konkurrencen skal deltagerne først lave et oplæg overfor dommerne, før dåsesatellitten sendes op, og herefter vanker den store eksamen, når indsamlede data skal bearbejdes og præsenteres for de samme dommere.

Kvartetten manglede kun lidt småjusteringer, da Adresseavisen var på besøg og en prøvetest. Dedikationen var til at mærke, og nu glæder de sig til det kick, det giver at møde jævnaldrende over et par dage i Sorø med samme interesse for naturvidenskab.