Gammel traver skabte heftig debat mellem Wistoft og Yde
Sig navnet Egsmarkslund. Så er vi tilbage i det tidligere byråd, hvor bølgerne gik højt, og det gjorde de også, da Egsmarkslund igen var på dagsordenen. Nu blot i et nyt byråd.
Lokalplan 436 for et område ved Egsmarkslund øst for Røndevej i udkanten af Ebeltoft skabte masser af overskrifter og polemik i det forhenværende byråd i 2020/2021.
Lokalplanforslaget omfatter et areal på ca. 10 ha ved Egsmarklund øst for Røndevej for et boligområde med tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse i op til to etager med mulighed for at integrere plejeboliger samt boliger med vandret lejlighedsskel - etageboliger i bebyggelsen, når indtrykket af tæt/lav boligbebyggelse fastholdes.
Der gives således plads til at opføre et friplejehjem, og det i sig selv bliver en kommende diskussion i det nuværende byråd.
Venstre repræsenteret ved Claus Wistoft og Socialdemokratiet repræsenteret ved Ole Sønderskov Hansen var dengang i en duel på ord, der vil gå over i historien.
For førstnævnte var sidstnævnte at sammenligne med en politisk korrekt moralprædikant, mens sidstnævnte syntes, at førstnævnte kun havde øje for at forsvare pengemændenes/udviklernes interesser og muligheder for at score kassen på bekostning af naturinteresser.
Uden at dvæle mere ved den historie, så sluttede den - næsten - med, at Lokalplan 436 med tilhørende Kommuneplantillæg blev sendt i fire ugers høring under en højdramatisk afstemning på byrådsmødet i januar 2021.
18 stemte for forslaget, 9 stemte imod, herunder syv ud af otte socialdemokrater. De syv lagde sig efterfølgende fladt ned og erkendte, at de begik en fejl.
Efter høringsperioden kom Lokalplan 436 med tilhørende Kommuneplantillæg tilbage i byrådssalen til endelig afgørelse.
Her lykkedes det Socialdemokratiet anført af Ole Sønderskov Hansen at få pillet delområde tre, en tredjedel af arealet, ud af lokalplanen for at sikre væsentlige naturinteresser og respektere fredninger.
DN ikke tilfreds
Inden det skete, rykkede Danmarks Naturfredningsforening (DN) Syddjurs imidlertid i felten.
Foreningen gav tidligt udtryk for, at opførelse af boliger i det pågældende område var en dårlige ide, fordi der var tale om et beskyttet landskab - ynglested for beskyttede dyre og plantearter.
Endvidere er området vandindvingsopland og kildepladszone og omfattet af en skovbyggelinie.
DN Syddjurs sendte en klage til Planklagenævnet på Syddjurs Kommunes afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering før forslag til Lokalplan 436 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 02 blev sendt i offentlig høring.
DN Syddjurs pegede i klagen på, at der er »ganske væsentlige miljøinteresser i området, og planerne er således omfattet af Miljøvurderingslovens regler om krav til miljøvurdering.«
Planklagenævnet gav DN Syddjurs ret, og hermed var Lokalplan 436 med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 02 henvist til skrotbunken.
Embedsværket i Syddjurs måtte atter op på hesten.
Pløje eller ikke?
Venstres Claus Wistoft og Socialdemokratiets Ole Sønderskov Hansen tog dog endnu en tur i den politiske manege, længe inden Planklagenævnets afgørelse forelå 6. juni 2022.
Det skete, da det stod klart, at Socialdemokratiet ville få flertal til at få pillet delområde 3 ud af lokalplanen.
»Området har status af ganske almindelig mark, så bondemanden kan jo bare pløje arealet op i morgen,« lød det med et stænk af hån i stemmeføringen fra Venstres gruppeformand Claus Wistoft rettet mod især Socialdemokratiets Ole S. Hansen.
Men havde Claus Wistoft ret i, at bondemanden bare kan spænde sin plov til traktoren og råpløje delområderne 3, så markfirben og andre dyr skyndsomt skal fortrække?
Ja, sagde dengang Syddjurs Kommunes forvaltning for Teknik og Miljø. Klart nej, sagde Danmarks Naturfredningsforening.
»Der vil være tale om en culpøs handling i retslig forstand og dermed ansvarspådragende,« lød det fra Stig Bredstrup, dengang formand for DN Syddjurs efter at have konsulteret hovedkontoret i København.
Culpa er den latinske betegnelse for begrebet ’uagtsomhed’, der er den centrale ingrediens i culpareglen. Man kan handle culpøst - hvilket vil sige, at man har opført sig ’uagtsomt’.
Området har status af ganske almindelig mark, så bondemanden kan jo bare pløje arealet op i morgen.Claus Wistoft (2021)
Nu Yde og Wistoft
Da Byrådet på sidste uges møde var klar til at sende en ny lokalplan 456 med tilhørende Kommuneplantillæg ud i offentlig høring efter, at der nu også er udarbejdet en mijlørapport, fortsatte diskussionen om landmandens muligheder for pløje løs i delområde 3, der ikke er omfattet af den nye lokalplan.
Wistoft var oppe på beatet igen, mens Ole Sønderskov Hansens rolle var overtaget af Enhedslistens Jesper Yde Knudsen, som er modstander af, at der overhovedet skal bygges i området.
Kan en landmand pløje løs i et område med naturinteresser, der ikke er omfattet af en lokalplanen uden, at det får konsekvenser for ham juridisk?
Jesper Yde Knudsen henviste til, at Habitatdirektivets bilag IV (det direktiv fra den Europæiske Union, der har til formål at sikre sårbare og truede biotoper og arter) nævner en række dyr og planter, der kræver streng beskyttelse. I Danmark er de beskyttede arter nævnt i Naturbeskyttelseslovens bilag 3.
Naturbeskyttelsesloven §29a fastsætter, at »De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges.«
Danske bilag IV-arter tæller blandt andet: En række småflagermus, Hasselmus, Birkemus, Markfirben, Odder, Snæblen, En række padder mv.
Netop markfirbenet trives i det nævnte delområde 3 ved Egsmarklund.
Claus Wistoft slog fast, når han - og partifællen Riber Hog Anthonsen - for to år siden udtalte sig, som de gjorde om en landmands ret til at pløje det nævnte jordstykke, var det under forudsætning af, at der netop ikke var vedtaget en lokalplan for området.
Den købte Jesper Yde Knudsen ikke.
Enhedslistens gruppeformand har den klare opfattelse, at enhver landmand ikke bare kan pløje løs på sine marker, hvis der er naturinteresser på spil, lokalplan eller ej.
Jesper Yde Knudsen henviste til Habitatdirektivets bilag IV og Naturbeskyttelsesloven §29a.
Nogen entydig konklusion afsluttede ikke de to politiske veteraners disput.
Diskussionen kan passende fortsætte i den høringsperiode, der varer otte uger frem. Der er programsat et offentligt møde 17. maj.
Inden da bliver det også afklaret, om Syddjurs Kommune vil rejse en sag mod ejeren af jorden, ifølge det oplyste virksomheden Fabulas A/S, ved Egsmarkslund for ulovligt at have pløjet på et jordstykke og på anden vis ageret ret så voldsomt i området uden tanke på netop markfirbenets leve- og ynglesteder.
Fabulas kommer af det latinske ord for eventyr.