Fortsæt til indhold

Ny kæmpesten ved Kalø huser Danmarks ældste beboer

Samfund
ah

Nationalpark Mols Bjerge er vild med sten - og gerne de store af slagsen. Den sidste fredag i marts leverede vognmand Gert Svith en 3,9 ton sten til Kalø Strandhus fra Tirstrup Grusgrav ved Ørup. Stenen fik plads ved siden af en anden sten, nemlig den lidt mindre Faxe-Korakkalksten, som allerede har stået på stedet et lille års tid.

Det er en 525 million år gammel sandsten, dannet på gammel sandbund fra lavt vand, nøjagtig som bunden lige ud for Kalø, sammenkittet til sten af gennemsivende silikat. Med lup kan man stadig se de små rundede sandskorn, uden lup kan man se lagdeling og såmænd også forstenede gravespor af orme. De orme regnes for Danmarks ældste kendte indbygger, vores direkte forfader for en halv milliard år siden. Geologerne kalder stenen for Skolithos-sandsten efter ormerørene Scolithos.

Denne stentype findes kun som fast klippe på Bornholm og i Sydskåne. Det er derfor også en ’ledeblok’, der demonstrerer de veje, istidens gletsjere er kommet til Syddjus ad. Både denne 3,9 ton Skolithos-sandsten og naboen fra 2022, Faxe Koralkalk-stenen på 1,4 ton er kommet med den Ungbaltiske Isstrøm. Den gletsjer kom for ca. 18.000 år siden fra Østersøen, forbi Bornholm, pressede Møns Klint op, passerede Sjælland og Storebælt og stoppede her ved Syddjurs.Sandstenen har rejst med isen, fastfrosset i dens bund. Her har den, med vægten af en halv kilometer is over sig, kværnet henover det frosne sand-, sten- og grus-landskab. Derfor er overfladet slidt glat og har ”skurestriber” i isens bevægelsesretning.

Kom tumlende

»Vi ved, at den er er 525 millioner år gammel, fordi vi kan se, at den unikke stentype ligger meget dybt i Jordens forhistoriske lag, under Kridttidens skrivekridt, under Juratidens dinosaur-skiffer. Jo dybere, jo ældre. Geologer kan også datere meget gamle klipper via radioaktive teknikker,« forklarer Jens Reddersen, natur- og projektmedarbejder ved Nationalpark Mols Bjerge - og noget af en stennørd.

Stenen er fundet i en af vognmand Gert Sviths grusgrave øst for Tirstrup. Al sand, grus og sten i disse grusgrave er aflejret af smeltevand fra de gletsjere, der for 18.000 år siden nåede frem til Syddjurs fra Østersøen gennem Storebælt og så gik i stå her, fordi det blev varmere. Når afsmeltningen forår og efterår var lille, løb smeltevandet langsomt og aflejrede kun sand. I perioder kunne afsmeltning være så voldsom, at kæmpesten som denne på næsten fire ton kom tumlende på bunden af smeltevandsfloderne. Denne sten blev fundet i grusgraven af fossiljægerne Mette Hofstedt, Steen Lennart Jakobsen & Dorit Nyhus Nielsen, som kendte Nationalparken og Jens Reddersens stenede interesse og tippede dem.

De nu to store sten i ’ledeblokke-stenparken’ kan ses ved Nationalparkens Sekretariat i haven ved Kalø Strandhus, Molsvej 29, 8410 Rønde.

Den nye sandsten i regnvejr, mens den endnu lå i Tirstrup Grusgrav. På overfladen anes parallelle slidstriber, såkaldte skurestriber fra dens rejse, fastfrosset i tykke gletsjeres sål og kværnet henover et frossent stenlandskab. Foto: Jens Reddersen
Først var der en, så var der to. Begge stenene ved Nationalparkens Strandhus ved Kalø er 'ledeblokke – unikke stentyper der kun findes fastsiddende et bestemt sted i sydøst Danmark. Først var der en, så var der to. Begge stenene ved Nationalparkens Strandhus ved Kalø er ”ledeblokke” – unikke stentyper der kun findes fastsiddende et bestemt sted (SØ-Danmark). Istidens gletsjere må derfor være kommet forbi der og gledet videre til findestedet Syddjurs. Foto: Jens Reddersen